Sindet vakler,
som en allerede pakket
kuffert, i et allerede
vaklende parforhold.

Mørke tunge timer
som perler på en snor
kæmpende for at ende
med at blive endnu en dag.

I lysets genskær ligger
november sig på min hud
og den glemte fortid flyder
som fortrudt tid i rendestenen.

Tankerne er manipulerende,
som popcornduftene i cirkus,
men ville ønske at vi sammen
kunne vende alle dage i guldstøv.

Jeg siger alle de rigtige ting,
imens jeg gør alle de forkerte,
men vi har ingen kufferter stående
og i højtalerne synger vi med Lou Reed

Perfect Day