Afrikanske engle svæver gennem natten

Jeg ser dem,

mens en maske af gyldne tråde strammer mit ansigt

Jeg er blevet gammel – mindst halvfjerds

kan mærke rynkerne i mit indre, som et spejl af  min sorg

Der skulle være rytmer, ikke rynker.

En mand kommer med dybe stønnelyde et sted i natten

Kvinden siger ingenting. Måske er han alene ligesom mig

Jeg går ud på gaden og kaster op.

De danser. Det er karneval, men jeg er ligeglad

mit blik er druknet i mørk ibenholt

der ikke kan brænde

Så sker det!

smukke smaragder møder mine øjne

kysser dem og

Du står der med fuldendte former og vuggende hofter

dit elfenbenslys ser mig og vil mere end bare dollars

men det tunge træ trækker mig stadig ned

mod nattens hav

Alligevel insisterer du

tager mig med, væk fra den druknende,

og hen til et andet sted

hvor det hele er bedre

hvor også jeg kan danse

og elske natten som dig

fuld af lys

 

[fblike]