Jeg troede himlen
ville falde sammen
når du gik
men nu er du altså ikke andet
end et punktum
i et digt jeg ikke gider at skrive på mere
Du er støv under mine sko
der forsvinder i græsset
når jeg kaster med blade og krammer et barn
i efterårsregnen
Du er alt det der er ligemeget
det som intet betyder
For jeg bliver elsket hver dag nu
for det fortjener jeg at blive
Og du tror du er
noget
fordi du kan tage en ulykkelig kvinde
og gøre hende endnu mere ulykkelig
Egentlig er det bare grimt

Og det kan godt være
min sjæl er faret lidt vild
i min krop
At jeg stadig higer efter at være et barn
og spiser coco pops til morgenmad
og har dyr på mine trusser
og kigger på dig som om
jeg stadig er hende på 16
der sådan håber, at du vil kysse hende

Det er jeg fordi
du fik mig til at gå i stå

Og i virkeligheden
er du en uduelig mand
der ikke ville være elsket
hvis du viste hvem du virkelig var
Du er en kujon
der gør grin med dem der elsker dig
for i virkeligheden er du ligeglad
med alle andre end dig selv
du kan bare ikke se det

Og nu vil jeg bare gerne
komme videre og give al min omsorg
til mig selv
for jeg er fyldt med plaster og sting og blå mærker
der gør så forbandet ondt
og jeg er træt
af at have ondt

Så er du ikke sød
bare at
forsvinde

så kan jeg sætte det punktum