Gnid dig ind i mig og
buk dig for de andre
Led dig selv ind bagved
klistrede ansigter og
gem din blege tunge
bag en eller andens
grimme stive lem
Husk på at du altid
kan købe dig ud
af limens klistrede favntag
hvis du har håndører nok
på lommen

Ønsk dig væk fra rammen
eller lær at leve med den
og alt det andet der kontrollerer dig
Skygger og bunker af øjne
der alle brænder sig ind til dig
Blå, grønne, brune, gule
der stirrer ondt
ind på dit bryst
og laver brandmærker rundt
om dine frysende brystvorter
med en enkelt tanke i hovedet
som de aldrig kan slippe

Lad nu vær at lade tankerne
være tynde og porøse
Jeg vader lige igennem dem
som var de sølvfarvet spindelvæv
hængende over en mørk tåget gade
en fugtig nat i September
Du hænger ikke der
men over min dobbeltseng
bagved alle de andre mennesker
jeg har spredt benene for
i mine farverige
unge dage

Der hvor du
var den eneste kvinde
i mørket

[fblike]

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk