Et år gik jeg i hi
lukkede alting ned
for at dvæle i fortid
og de ting jeg ikke kan ændre
Hengav mig til mørke huller
og alt det jeg engang svor
jeg aldrig ville gøre
som jeg præcist fik gjort
da jeg trådte i den forbandede arvs fodspor

Lige så bevidst intellektet opfatter
rigtigt og forkert
lige så ubevidst hjælpeløst
kan hjertet fare

Derfor gik jeg i hi
lukkede alting ned
for at sørge og hele
sætte karma på nul
velvidende
at jeg må høste hvad jeg engang fik sået
i de frø jeg satte i verdenen
og se i øjnene
de små skæve gevækster der vokser derfra
da jeg uvidende vandede dem
med arvens grumsede vand