Dine øjnes flammer

rækker ind i mit hjertes hulrum

og brændemærker mit blod

i ildens knitrende buldren

når dine kys rammer

mine drømmende læbers længsler

og forvandles til en stormflod

jeg vil drukne mig i

 

Dine hænders kærtegn

kryber ind under mine sansers hud

hvor jeg forsvinder bort

i en symbiose mellem liv og død

når mine øjnes mørke regn

forvandles til røde skyer

under din stærke krops glød

jeg vil brændes under