Dans med mig i solen
og gå med mig gennem skyggerne
for jeg er solskin og regnskyer
Tristhed og glæde
Sorg og kærlighed
Frygt og mod
Født i kontraster der lærer mig at være
menneske
med dage hvor vægtskålen vejer tungest
til enten den ene eller den anden side

Mød mig i lyset
Mød mig i mørket
Mød mig i regnbuens palet af nuancer
der pulserer i takt med mit hjertes slag
for hvert af mine åndedrag
der suger livet ind
og ånder livet ud
et sted
mellem drøm og virkelighed