Mindernes boulevard:

Går med aftensolen i ryggen
ned af mindernes boulevard
går og filosoferer over livet
og spiller billard med skyerne.
Hesten vrinsker og halen ryger i luften
alt imens jeg står og betragter den
prøver forgæves at fortrænge lugten af hestepære
der får mine næsebor til at  krænge sig sammen
i foragt over stanken og for at
holde tårerne tilbage fra mine tårekanaler.
Betragter luften og lugten
af ultimativ frihed og valgfrihed
over bare at kunne
gøre hvad det passer en
uden at man nødvendigvis behøves at
indrette sig efter grønne, gule og røde lys.
Det er friheden i verdenen der er drivkraften
bag eventyrlysten og  slagkraften i os selv
den indre energi vi opsøger når tingene er i galop
og vi mister både overblikket og overskuddet.
Observerer dyrenes intelligente verden
af et sprog vi mennesker ikke forstår
et kropssprog der ikke er til at tage fejl af
ligesom i den fortabte tredje verden
der lider under vestligt overforbrug og pamperi.
Græder tårer over en hjemløs jeg passerer
et af de utallige eksempler på ubalancen
der hersker ikke kun i den vestlige del af verdenen
men alle steder er der folk der
skummer fløden på bekostning af dem
der i forvejen ligger og slikker asfalt dag ind og dag ud.
Jeg går med aftensolen i ryggen
ned af mindernes boulevard
virkelighedens verden der
skærer mig i øjnene og gør mig blind.