Regnen
Der dufter så vemodigt sexet
af sommervind og knuste tanker
fra mit hoved til dit lem
der rejser endnu større styrke
i mit hjerte
så jeg overlever
din viftende hånd
der vinker mig ud
af din seng
og dine minder

Regnen
der trykker så selvsikkert
på min rygsøjle
og lægger sig selvmorderrisk
i mit stive hår
mens jeg får bekræftet
at du er så pisse promiskuøs
og ulækkert tiltalende
fordi du endnu en gang formåede
at hive mig tilbage
i dit ildflueglas

Regnen
der minder mig om det romantiske
ved fælles selvmord
i et forventningfuldt
Romeo & Julie scenarie
Men der er intet selvmord
og det er ikke mig
der er Julie

Jeg er Regnen
der holder dig fra at gøre det rigtige
Der tænder blå gnister
i dine grønne øjne
som burde være gulere
end solen

Jeg er Regnen
Stormende og ligeglad
kaster jeg mig om dig
og gør krav på en
der slet ikke
er min

Regnen
der har bosat sig i mig
og overtaget min måde at tænke på
Som aldrig lader mig slutte
det jeg startede
fordi jeg husker det kys
der fik mig til at glemme
at trække vejret

Regnen
der trykker sig gennem dit tøj
og klæber sig til dig
Der føles så fantastisk
efter endnu en tørke
som du sikkert heller ikke har
Men jeg er Regnen
Regnen er mig
eller i mig
Og du er min
de næste tyve minutter

ceciliesund.dk