Nu trasker livet langsomt fremad
slæbende på himmellegemer
der danser med tabte orgasmer
En stille slentren hånd i hånd
hvor gnavende balletsko
er centreret i alle drømmene
og sorgerne

Vi har håbet udenpå øjenlågene
og alt er goldt og forladt og intet
er som det var en gang
med rødvin
og fyldige kavalergange
der længtes efter at male byen sort
og mørkerød og begge
mine hænder knytter sig ukueligt
om dit hjerte

Intet forværres eller betvivles
af masserne der trækker sig
hen ad stierne langs hvide stakitter og alle
har noget at sige
der minder en smule om de andre
og alt er stående i stilhed og alt
er min lysegrå virkelighed
som drukner i min Verdihed

Vinduer rejses igen med sorte rammer
der holder på vinden men som lader os
beskue verden udenfor uden
vi behøver at være en del af den
Erkendelsen vil aldrig komme og før
eller siden er vi døde og glemte
fordi bagsiden af ruden
var tanken om sikkerhed

Nej, denne verden vil ikke ende
for safterne tørrer aldrig helt ud
og sveden forbliver liggende
på min overlæbe

 

 

http://ceciliesund.dk/stilstand/