Uskrevet – digt af Kristina Munch

Jeg er en danser
iklædt transparente slør
flagrende om min nøgne krop
som vindpust af livets ånde
jeg danser med

Jeg er en kunstner
rutcher på en regnbuepalet
ud ad uendeligehedens marker
til at skabe hvad jeg ønsker
ud af alt og ingenting

Jeg er en skuespiller
et sammensat mosaikansigt
blandt tusinde stykker af ansigter
som sættes sammen til hvem
jeg allerede er

Jeg er en musiker
spillende på sjælens strenge
laver toner af handlinger og ord
skabt af mig og for dem
som krydser vejen

Jeg er en elsker
med kærlighed som kompas
på dybden og overfladens dønning
af et åbent og lukket oceans
stille og stærke strømme

Jeg er en lærling
i sansernes videnskab
lærende om livets komponenter
i en uskrevet lærebog
kun jeg kender

Hjertet i din hånd – Digt af Michael Juhl Svendsen

1932481_734575519915223_5126286982902496184_n

Magiske gnister i min mave
sprænger fri af
livets bånd
dets kvælertag
dets arbejdsliv og stress og jag
dets matrielle luftlag
der holder stabilitesen sammen
med lim af glitter
pitch-, punch- og oneliners
dramatiske overtag
af min krops udsmykning
dets fastfrysning
med iskrystaller på min ordlyd
og trommehvirvler på min gangart
Jeg er en afart

Systemets pragteksempel
blot endnu et nummer
til gavn og indtjening
Endnu et procentuelt skridt
i den rigtige retning
Endnu en borger
blind for forandring
men hvad de ikke ved
er at min sjæl er i blomstring
Hvad de ikke kan se
er at jeg er en torn
i deres forankring
Jeg er deres afmagt

Og når de slår os med deres paragraffer
indholdsfladt tv og kalkulerede mediekrig
kan jeg mærke følelsernes skrig
bruse frem af bølgerne
på de fri
Dem uden skærmens lænker
og selvrealiserings afhængighed
Jeg kan høre dem tænke
og jeg kan sprede deres opflammende råb
Måske du også kan høre dem
hvis du lytter med et håb

De er stjernerne i mit legeme
menneskelighedens dåb
De er din stemme
dit lyttende øre
et hjælpende pust
De er solen
når dagen føles tom
Dit indeste inde
Hjertet i din hånd

Himmel – af Cecilie Kristensen

20130323-011251

Himmel du brænder
Rødt gløder du
over mine øjne
Når jeg træt og udkørt
presser mig selv ned af Tagensvej
Hylder dig
for alt hvad du er
Alt hvad
du gør mig til

Himmel du brænder
Og jeg dømmer kun solen
på dens ydre
For det er det
der sætter ild
til loftet af drømme
hvor alt jeg ønsker
er at du Himmel
næste gang du brænder
tager mig med
mens LOCs stemme
vugger mig i søvn
og mine hjerteslag
bliver til tordenbrag

Himmel
du brænder
Dagen
går til ro
Mit smil
det stivner
Det blev aldrig
os to

[fblike]

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/03/23/himmel/