tiden er til

tiden er til at deponere sit intellekt i en bankboks
sammen med atomaffaldet
for foden af bjerget
hvor de fra toppen løber de andres maraton mod bunden

tiden er til at sætte sin moral i banken
som banker renten nedunder nul

tiden er til fortiden, til pensionsopsparinger
nu som i fremtiden graves op og overrasker måske
fascinerede kulderystende og tænderskærende cyborger

tiden er til sorte tal på hvid baggrund
og ikke til at tale med hinanden
eller kun i ensomhed fra intercom-installerede kister

tiden er til dem, der kommer først
og dermed til tiden
tids nok til at vinde nok i sig selv og det hele

tiden er til blændende blingbling
byens projektører lyser på mig som lyser tilbage
da min overflade endelig, endelig fejres

tiden er til tolkninger af tegn som de få
tør lade som om de forstår og dømme de andre ud fra
hensynsløse farvetoner i disharmoni
fortolket i tidens tegn

tiden er ikke til virkeligheden
tiden er ikke til forståelse
tiden er til slutninger
ikke til begyndelser

tiden er ikke til din næste eller næste igen
tiden er til dig og dig alene
som velgører verden med kasserede gaver,
udsondringer af skønåndens egennytte

tiden er til enkeltmandsrevolutioner
udfisende orange paddehatteskyer over touperede isser
gjaldende kældermenneskeskrigs ekkoer
udover globaliserede glansbilledealbum
”det er en velkendt sag – at frygt brænder hjerner af”

tiden er til terror
kun ganske små doser er nødvendige
og tiden er mistænksom ligesom naboen
som også holder øje med dig

og ikke mindst er tiden til børnene
som begynder med at skubbe den foran sig som en gåvogn
indtil de til sidst falder tungt ind i den i slowmotion
og forskræmte og forslåede dømmes voksne

som det i et langt nu går op for
at tiden er til