Digte – Digtsamleren

Solens skygger mellem dine lokker – Digt af David Asland

Özcan Ajrulovski — Sun, 23 Mar 2025 08:44:30 +0000

Solens skygger mellem dine lokker

Jeg løb
så langt skyggerne ville række
mens solen sank
dovent bag træerne
som verdens alkymist
der langsomt hælder sin guldflod
ned i aftenens bæger
til det flyder over
af hvidt lys
og forgrener sig
ind i dine revner
som en tilstand
af absolut væren

i nattens stilhed

lyder en eftersang
af dagens kor
om tilblivelse
af det du vælger
Forudsætningen for skabelse
er ikke kun lys
men også fraværet af det
i mørket spirer det ukendte
på tulipanmarker af tillid
du ikke kan købe
andre steder end på markedet
for selvindsigtens drømme

Sådan formes vi
mens græsset gør sig klar
til at gro
i den dugfriske morgen
som tavse skrifttegn i det ubelyste
som ekkoet af et ønske
der aldrig blev sagt højt nok
i dilemmaets regnbue
mellem drøm
frygt
og kærlighedens vilje

☥            Alt hvad vi glemte
⟐                   venter i nuets åbning
⌘            hvor hun allerede er
✶             Tre gange blev hendes navn hvisket
𓂀           først i mørket
⊹             så i blodets stilhed
༄           og nu mellem dine læber

Hun taler i runer
fra fremtiden til fortiden
et sprog ætset i tidens flader
før nogen begyndte at tale
og bare lyttede til
verdens kalden

Soltegn brænder bag hendes
krystaløjne der ser
skjulte kort over veje vi glemte
hver stråle en besked
i hver skygge en åbning

Hvem er hun?
Gudinden der føder det hele
Hun er ikke en skikkelse
men som en evig strøm
ord i billeder der falder fra himlen
og spalter sig i strømme af ild
Hun er blevet kaldt mange ting
et suk mellem solformørkelser
en hånd der strejfer din
med minder
lige før søvnen tager dig
helt ind i dig selv
De har ofret til hende
i brændende paladser
skåret hendes navn i træernes marv
og dog har ingen nogensinde
fanget hendes sande ansigt
Hun er både skaber og sønderbryder
hun er lyset der fødes af mørket
og mørket der rækker tilbage
ind i sit eget lys

Vores eneste sande Gud

Jeg så hendes lys falde i mørket
og genopstå i stammernes svajen
i bladenes rislen
som dit hår i vinden
som en vejrtrækning mellem os
når alt andet er stille

Jeg rakte ud
som var du lavet af hende
og måske var du det
måske var vi allerede brændt
og blevet til gnister i hendes lys
før vi overhovedet vidste
at vi fandtes

En sårbar længsel
mod Akasha arkiverne
i spejlingen fra stjernernes
bystater, hvor engle og stjernemennesker
hvisker
et øjeblik i nattens åbne favn
mellem os

hvor alt bare er sjæl
og samtidig sanseligt
som kun vi i krop kan opleve
her på jorden

så alt der kun er sjæl
misunder os

Solens skygger mellem dine lokker
Digt af David Asland
– en stemme i spejlet mellem verdener, i poetisk enhed med jordisk skønhed

Magtens ord – Digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 26 Jun 2023 14:10:02 +0000

Med ord der kan man vildlede
Og mindske sociale fejder.
Et som holder klasser nede
Er et ord som medarbejder.

Læg mærke til det lille ”med”,
Der virker som præposition.
Det er placeret dette sted
Med den grummeste præcision!

Er man med er man ej imod
Og al modstand forsvinder bort!
Man glemmer alt om hvor man stod
På grund ad ord af denne sort!

Så indse, at ord de har magt,
Hvis du lytter ekstra efter,
Høres det… i alt der bliver sagt!

Reklameskibene – Digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 19 Jun 2023 14:09:14 +0000

Reklameskibet sank for cirka hundrede år siden,
Men der er blevet bygget flere hundrede med tiden.
De sejler med stadig større og stærkere styrke.
Mens de forsyner de patologier, vi vil dyrke.
Overforbrug i form af Nikes og Pumas gummisko
Lægges til lasten og sælges snart til de reklametro,
Som allerede hujer og hajer ved havnens bassin,
Så man tror, man står med tilbudsstormere i Magasin.

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig op.

Se bagmanden bag skibets ror har været ret så snu,
For der sælges kun to par sko, som let går itu.
Fra højtalere høres nu i skibets kommende havn,
Det budskab som skal gøre alle den allerstørste gavn:
”Hvem vil dog købe noget fra en normal butik?
Man skal have det unikke, så man selv virker unik!”
Massen, træder, skubber og maser nu hinanden ihjel,
Da alle vil have et af de to par sko for dem selv!

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig op.

Med skinnede neonskilte og til McDonalds jingle,
Stævner skibet ind med et dæk skabt af en kæmpe Pringle.
På dækket står en mekanisk Kim Larsen og synger for en femmer.
Bag ham ses skønhed og genmanipulerede lemmer.
Fra den drivende drøm går Leonard Cohen i land.
Han giver noget til havnens overlevende mand,
Det er skoene… Men vent! På Cohens – der er en stribe!
Og hermed grunden til at vente…
på reklameskibe!

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig nær.

Jeg har spist mit armani jakkesæt – digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 12 Jun 2023 13:58:33 +0000

Med tre jordnødder som garniture
Man kan vel stadig lide luksus.
Jeg kunne håbe min var søn her.
Men jeg solgte ham for nødderne-

-Sødmesødt
jeg fik tre, han er to værd.
Vanvittigt Værdisætning.
Men salgsteknikken sælger.
Lidt gammelmandsgrøde.
Den går glat igennem-

-Man glemmer ikke professionen
Glat tøjet, smil, Smil SMIL!
HAHAHAHAHAHAHAHAHA!
Grin af hans jokes! vis gummerne!
Giv HÅND ——————- Tryk TIL!
-Til taberen tror han har vundet.

Vidunderligt!
Hvad man lærte af læren
Stk. 1. Vær prangende pæn
Stk. 2. Vær godtroende god.
Stk. 3. Vær rivende resolut
-Og salget er slut!

Surt krakket kunne komme
kammeraterne kredsede,
Kradsede og krakelerede
i værdipapirer der blæste på børsen

Gad vide hvad de vrider i dag?
Salg af klima kvoter pr. kiloton?
Banal Bolig spekulation?
Klassisk Credit Defoult swap?
Hvorfor sidder jeg stille?

-Fordi jeg ikke stilles tilfreds!
Stilsiddende stilletænkende
Sætter jeg tanke i næste
PROJEKT!

PROKLAMATION!
Til alle vildredede
Børsspekulanter
Og andre
Kværulanter:
(Brugtvognsforhandlere)
Som søger
fed Fed FED!
Forrentet
Forretning
-Ring i min retning
Gode råd kan i hyre
Hvis i vil gøre verden dyrere!
For hvem ved bedst?
Djævlen selv
Eller vor herre til hest?

Hændernes Helvede – Digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 05 Jun 2023 13:54:12 +0000

Min farfar lavede det samme hver dag på en fabrik,
opsynsmanden sørgede for at der ikke var tid til slack.
Hele hans arbejdsliv gik med at skrue på et gevind
alt det skrueri satte sig i hans krop og hans sind.

Min farfars hånd skruerede også når han ikke var på job,
det var som om hans hoved ikke kunne sige stop.
Kompensation for hans tics var ikke noget han fik,
han fik kun en plads på anstalten, da det slog klik.
Grunden til at jeg mindes min farfar efter alle disse år,
er fordi at den plads han havde, det er nu der, hvor jeg står.

Nok står jeg ikke på fabrik men derimod på kontor,
det er ikke møtrikker jeg skruer på men sætningers ord.
Det er dog den samme mus jeg holder om hver eneste dag
og snart kan mine fingre heller ikke lette deres tag.

Jeg frygter, at jeg ikke kan komme til at give hånd til min ven
eller komme til at kærtegne min kæreste igen.
Nok har meget ændret sig siden min farfar han var på job,
men vanrøgten af mennesker er endnu ikke bragt til stop.
Jeg råder mine kolleger til snarest at give slip,
inden deres greb kun kan løsnes med et kirugisk klip!

Huset og Facaden – Digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 29 May 2023 13:51:38 +0000

Huset står placeret midt i gaden,
i det bor der folk fra hele staden.
Øverst sidder Fru Larsen helt alene,
en trist skæbne skulle man vel mene.
Hendes mand døde for år tilbage,
men ingen har hørt Larsen klage.
For nu lever hun i sine minder,
mens verden omkring hende forsvinder.
I huset ænser man ikke Larsen,
man har travlt med børn, job og farsen.
Først når rustvognen kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Gud! Havde huset en kvist?
Var hun der? Det skulle vi have vidst!”

På 2. bor familien Heine,
sønnen har aldrig lært at regne.
I skolen bliver han mobbet hver dag,
fordi han ikke kan 2 gange 3.
Han er blevet familiens skamplet,
så derhjemme har han det ikke let.
Far Ole slår ham når han kommer hjem,
det sker om han har været god eller slem
Ole slår fordi konen hun er gået,
han er utilfreds med det liv han har fået.
Når myndighederne kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Han var da ellers rar…
tænk at han var en forfærdelig far!”

På 1. bor en mand ved navn Knud,
kun om aftenen går denne mand ud.
Han har altid haft det svært med kvinder
med ham er der ingen, der med sig binder.
Knud tager derfor tit på et bordel,
for at føle andre end sig selv.
Men pigerne er kolde og dyre
og Knud får brugt mere end sin hyre.
Knud har ikke råd til denne kærlighed,
derfor kaster han sig fra taget ned.
Først når ambulancen kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Knud var ellers så fin,
enhver pige kunne han få som sin!”

I stuen der bor så parret Andersen,
hvor Loui har Malou der er så køn.
Malou har dog en ven som hun har kær,
i forhold til Loui er han mere værd!
Hver weekend kommer denne bejler over,
hvor han ikke just ligger og sover.
Loui ved dog hvad der er på færde,
for han har venner, der glor og snager.
En weekend kommer han hjem til sin skat
med en knyttet hånd om et baseballbat.
Først når politiet kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”De var ellers søde,
men han bør få fængsel fremfor bøde!”

I kælderen bor en drikfældig gut,
ingen kender ham men hans navn er Knuth.
Hver dag sidder han i kælderen og tror,
at han ser spøgelset af sin mor.
Hun hjemsøger ham både dag og nat,
for hun var alt for kærlig imod sin skat.
Hun rørte hvor mødre ej skal røre,
og se det åbnede misbrugets døre.
I kælderen drikker Knuth for sig selv,
indtil han en dag drikker sig ihjel.
Hvis nogle hen til Knuths lig kommer forbi,
så vil de komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Han har ej haft det nemt,
men han ønskede nok at blive glemt!”

Bag huset og dets facader,
fortsætter livet og dets ballader.
Men husk! Man bør altid give rammen for livet,
for en grum skæbne er aldrig givet!

I mit næste liv – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Mon, 03 Sep 2018 13:31:07 +0000

I mit næste liv
vil jeg gå til venstre
i stedet for til højre
for så vil vi måske mødes
på et bedre tidspunkt
Og du vil kaste dig
ud i havet imens jeg
tegner min kærlighedslinje op igen
og mærker lyset tatovere sig
ind i mit hjerte
som en slags påmindelse om
at jeg skal blive ved
Selvom jeg ikke ved
hvad jeg foretager mig
så skal jeg bare blive ved
Og så vil du smile
drivvåd og lykkelig
og jeg vil ikke være i stand til at knække

I mit næste liv
vil jeg sejle
mindst én gang om måneden
og du skal også have lov at komme ombord
så jeg rigtigt kan fortælle dig
om styrbord og mine store drømme
du måske kunne blive en del af
især som du sidder der
og hiver solen ned
og giver mig alt
hvad jeg overhovedet kunne ønske mig

I mit næste liv
ønsker jeg mig
en altan med udsigt
hvor vi kan drikke kaffe
og tale om politik og kultur
og om hvordan du betager mig
Og bagefter vil vi gå tur
langs en strandpromenade
som ægte turister
fordi alle skal se
hvor glade vi er
for hinanden
selvom vi godt ved
at vi allermest vil virke
opkastfremkaldende
Men sådan er der jo så meget, som er
og på den måde er vi jo
allerede godt integrerede
i den kollektive følelse af samhørighed
og har man så ikke peaket?

I mit næste liv
ønsker jeg mig
øjeblikke hvor vi griner
uden at vide hvorfor eller
hvordan vi slipper af med
rødvinspletten på din hvide skjorte
og det vil slet ikke gøre noget
Du vil slet ikke være sur
for det er livet for kort til
blev vi enige om
da vi åbnede flaske nummer to
og skålede for flere dage
med solskin og frihed
og ingen mareridt
hvor vi er ansigtsløse eller dør

I mit næste liv
ser jeg gerne
at du sidder lige her
ved siden af mig
når jeg græder
fordi jeg dummede mig

I mit næste liv
vil jeg danse med dig og købe dig dén øl
Jeg vil kysse dig og kramme dig og vise dig
alle mine hemmeligheder og yndlingssteder
Alle de ting, jeg ikke kan få nok af
Jeg vil bære dig og smage dig
Elske dig og berige dig
med alle dine yndlingsting
Jeg vil fortælle dig igen og igen
at du er et af mine yndlingsmennesker
og at ordet yndlings ofte blive misbrugt, men
i dette tilfælde er det helt oprigtigt og slet ikke overfladisk

I mit næste liv
håber jeg
at du sidder her
og tager mig i hånden

I mit næste liv
lover jeg
at gøre det bedre
i mit næste liv

Der kommer en dag – Digt Af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Fri, 11 May 2018 15:42:24 +0000

Der kommer en dag
hvor vi vil grine af det hele
Hvor mit knuste hjerte
vil være helt
i dine hænder
En dag vil vi sidde
med ryggen mod muren
og suge solskinnet ind i vores sjæle
imens vi taler om alt dét
vores drømme er gjort af
Der kommer en dag
hvor duften af vådt græs
vil minde os om uovervindelighed
og gøre os vibrerende kåde
Hvor vi kan bruge vores sorg
som grundsten i vores videre færden
Hvor jeg vil hive minder frem
og smile oprigtigt, fordi det føles
godt

Der kommer en dag
hvor vi kan se tilbage
på alle vores dumheder og uforsigtigheder
og faktisk være okay
fordi vi trods alt er blevet
dem vi er
Der kommer en dag
hvor vi vil le
så blomsterne springer ud
og vækkeuret går i stå
Hvor én ulykke kommer alene
fordi vi er blevet mestrer
til at afværge og forebygge
Og en dag vil jeg fange solen
i mine hænder og kaste den
mod dit grædende ansigt
imens jeg fortæller dig
at vi snart vil kunne bruge øjeblikket
som noget værdifuldt og du vil
ryste på dit hoved og græde endnu mere
men du vil ikke kunne skjule
den lille smule af lykke
du gemmer i dine mundvige

Der kommer en dag
hvor mørket ikke kan nå os
og når det os alligevel
så går vi bare ud i lyset igen
Der kommer en dag
hvor jeg er blevet bedre
til at håndtere min smerte
og bruge den som årringe i min vækst
Hvor vi graver kartofler op
uden at blive solskoldede
imens din mor kommer med iskold lemonade
og en øl til dig
Der kommer en dag
hvor det føles som om
vi aldrig var gået i seng
og vi vil tage endnu en drink
imens vi ubesværet når
Whitneys høje toner
og ønsker vores ekskærester lykke
også selvom de maltrakterede os

Der kommer en dag
hvor vi hviler så meget
i os selv
at vi ikke finder det stressende
at grine og græde
på en og samme tid
På samme dag
Samtidigt
En dag vil vi aldrig
mangle kaffe eller penge
for vores økonomi vil være så kedelig og flydende
at vi ikke behøver at bekymre os
En dag vil vi kaste guld
efter vores børn
for at få dem på højskoler
så de kan blive intellektuelle individer
med hang til musik eller litteratur
Der kommer en dag
hvor vi vil græde
når Det er så yndigt at følges ad
beklæder kirkernes spir
og det vil være okay
og det vil være forventeligt
for jeg vil altid være følsom
og vi vil altid have kleenex med
i tilfælde af poetiske hverdagslinjer eller
brud i asfalten

En dag vil vi se tilbage på vores ungdom
og blive sentimentale og rørstrømske
imens vi deler en snackkurv
og sætter hatten på skrå
fordi vi faktisk gjorde det
Fordi vi rent faktisk gik hele vejen
Og mit hjerte vil slå
endnu hurtigere
når du sidder dér
ved vandet og stråler
og holder hele min verden
i dine hænder
fordi jeg var modig nok
til at give dig det

Der kommer en dag
hvor vi vil smile af det hele og
være lykkelige over
at vi turde at
give slip
på kontrollen
og satse hele butikken
Der kommer en dag
hvor du vil stå med mit hjerte
helt og bankende
imellem dine hænder
Og det er skræmmende
på en måde, der gør
at jeg glæder mig

Elfenbensøjne i Natten – Digt af David A Jensen

dachekov@gmail.com — Mon, 07 May 2018 21:36:15 +0000

Elfenbensøjne i natten
stirrer mod ukendt hav
Nikotingule knogler sitrer
gemt for det indre blik
der kun ser blomsterne
springe ud
I vildmarken hvor du løber
Alene, nøgen på flugt
fra oceaner af samhørighed
Alene går du
Nu og for altid
blandt andre mennesker
der er helvede når du ser dem
Men engle når du drømmer
og de ikke ved
At nu er det dig
der tager deres opmærksomhed
og vandrer i sjæles virkelighed