Du er en grøn oase

hvor mit hjerte finder ro

og smelter hel

Et landskab med åbne vidder

der favner dybt

 

Og du ser mig

fordi du ønsker at se mig

smide alle forklædninger bort

Danse nøgen og sårbar under din himmel

med alle de farver jeg er

 

Og jeg ser i dine øjne

at kærlighed ikke er en kamp

der skal kæmpes

At kærlighed ikke er ondt blod

der skal såre

At kærlighed ikke er et spil

der skal forvikle os ind i illusioner

 

Flettet ind i dine trygge arme

Smeltet sammen i inderlig ild

Hvilende mod dit nøgne bryst

ser jeg

at kærlighed er en grøn oase

hvor alting ånder fred