Jeg ville tage din hånd
og byde dig op
til en opildnet dans
på flammende brosten
og kikke dig dybt i
dine brændende øjne
hvor jeg kan se asken fyger rundt
fra alle vores
kommende minder

Jeg vil svinge dig rundt
så dine piruetter
kunne rulle ind i mit sind
og svøbe sig i latter
I de smil
du langsomt giver mig
De smil som jeg
nægter at tro på
Men inderligt
æder råt

Jeg ville kaste dig op i luften
så du rammer himlen
og du står som ligeværdig
blandt de mange stjerner
Lade dig svømme i universet
og søge dybt ind i mit
for så at grave ned i din hud
og fortære dig
lidt efter lidt
som også du fortærer
mig

Jeg ville standse denne dans
velvidende
at dette ikke er den sidste
og være glad for
jeg endeligt
fandt dig

Du
som elsker mig

http://anglicismo.dk/?p=669

[fblike]