[fblike]

 

 

 

 

 

 

Hukommelsesmaskine.

Hvad nu hvis vi startede med oversvømmelserne i mellem

os. Her råber vi Åh. Åh-åh. Her danser vi. Så danser vi. Så

brydes vandoverfladen. Så finder jeg din krykke i mit

kælderrum. Så siger du, du må godt beholde støvsugeren,

hvis jeg må få lov til at blive her. Så rejser du. Så bliver du

en krykke. Så dør du/ jeg/ så husker jeg bedre/ så husker

jeg det bedre med gentagelsen. Det er sådan, hjernen

arbejder, de små neuroner, neurotransmitter. De

forbinder hinanden, de sender et signal. Jeg ignorerer

signalet/ så husker jeg det bedre. Det er lettere at sige,

hun sidder og ser film/ så sidder hun og ser film. Filmen

følger et fortælle-skema/ et anslag, et point of no return,

et klimaks, en orgasmekurve/ ifølge taoismen kan

kvinder få orgasmer i et cirkulært system, hvis manden

holder sig tilbage, hvis han ikke kommer/ du kom/ hen til

mig/ du møblerede min krop med dine hænder, jeg blev,

undskyld, hun blev til. Hun blev din havudsigt/ din

havesti/ dit havarerede landskab.

 

[fblike]

irmelinprehn.wordpress.com

www.facebook.com/pages/Irmelin-Prehn