Man kan blive noget så afhængig
af at føle sig frustreret og fortabt
når man kigger på alle de døde stjerner
der svæver rundt over ens hoved
Når man kigger på dit løse hår
og fornemmer din nøgne hud
Duften af rødvin og cigaretrøg

Når man beder sig selv om at stoppe
men egentlig begynder at nyde det
Begynder at have lyst til
at begrave sig selv i sørgmodige sange
der handler om død og kærlighed
imens man kigger undrende
på sit eget spejlbillede

Når man har mærket dine arme før
og kysset de der porøse læber
du har kysset så mange andre med
og som kan bryde gennem enhver mur
der skjuler et lille hjælpeløst menneske
som får lyst til at fortælle dig ting
hun aldrig har villet nævne før

Når man mærker dit isnende åndedrag
forplante sig i den uberørte nakke
der på en sygeligt forkert måde
fortæller at det er rigtigt
Og så vender man sig om
og bliver hypnotiseret
af det blik du dræber alle andre med

Man kan blive noget så afhængig
af at jagte det uopnåelige
og forelske sig i det farlige
bare for at føle sig i live
Og af at åbne det gamle skab i stuen
tage endnu en flaske ud
og gemme sig væk, sammen med denHolde sig selv med selskab
indtil man drukner i egne tanker
og lader vodkaen
rense samvittigheden

Vi er jo ikke kun
afhængige
af dig
skal du huske

 

[fblike]