Jeg hylder stilstanden
i mine fingerspidser
mens jeg galopperer
fra seng til seng
og elsker
med ligegyldigheden
i mine sommernætters
tågede lys

Og dagene forsvinder
når jeg forsvinder
ned i små låste bokse
der alle er gule
som små kantede sole
jeg kan bade min krop i
mens jeg erindrer
altings bevægelighed

Ranke rygge sprænges
under fjedrene
i deres dobbeltsenge
og kysser inderlårene
på hvem som helst
der smager lidt af salt
som dig
og dine brune hænder

Og jeg håber
at mine tankers ubrugelighed
en dag vinder dig tilbage
når de endelig fungerer
og jeg ikke længere behøver
at befinde mig i det galopløb
for at føle mig elsket

http://ceciliesund.dk/loeb/