Doven – Digt af Cecilie Sund Kristensen

Tunge rester af snavs trækker sig efter min samvittigheds hullede ryg
Jeg er den kvinde, man skal holde sig fra
Jeg trækker jer ned i spekulationer, grimme konklusioner
der vedrører mig selv eller jer og i
kan ikke rumme så meget had
som jeg har i mig til den verden vi lever i

I virkeligheden er jeg nok bare misforstået
Jeg lader min egoisme skylle ud over mennesker jeg holder af
fordi jeg har brug for at lufte mit sind
for alle de tanker om krig, forventninger, skole, samfund, hverdag og ansvar
jeg ikke har lyst til at tage
Jeg siger det skræmmer livet af mig
at skulle gøre alle disse ting
I siger jeg er doven
fordi jeg ikke bare gør det

Så jeg er den kvinde man skal holde sig fra
Jeg suger al liv ud af jeres ignorante sind
fordi jeg snakker om, at jeg ikke kan finde et sted at høre til
at jeg ikke passer ind i den her verden
fordi jeg ikke vil ud af min hoveddør
og samtidig vil tages seriøst
Det hænger ikke sammen
Jeg er en fiasko
fordi jeg ikke kan finde noget der interesserer mig nok
til at jeg vil bruge 5 år på at forsøge at skrive noget om det
der kan please en eller anden nar jeg ikke kender
og få en tommel op eller det 12 tal
jeg altid har troet betød noget

Og så kalder i mig doven
fordi jeg tænker
at hvis jeg virkelig gør det
Bruger fem år på at studere dansk eller pædagogik eller filosofi
og så bliver kørt ned eller slået ihjel
af en som heller ikke kunne finde en kasse at passe i
så har jeg spildt min tid på at gøre en masse mennesker tilfredse
jeg ikke har noget forhold til
og så siger i, at det jo er smukt at lære
i har ret
men der er forskel på at lære og studere
Jeg kan ikke rumme det

Og fordi jeg ikke kan rumme det
larmen fra byen, at vågne op og gå på arbejde
at være dygtig og positiv og ansvarsbevidst
så må der være noget galt med mig
Måske har jeg stress
det er nok bare det
Eller måske har jeg bipolar lidelse
det ville passe så perfekt
på mit svingende sind og min manglende evne
til at kunne finde til rette i dette latterligt tragiske samfund
Og det ville passe alle så godt
hvis jeg bare blev godt og grundigt diagnosticeret
af en der har uddannet sig til at vurdere mine tanker
som korrekt/ukorrekt opførsel
korrekt/ukorrekt menneske

Måske er jeg bare selvskadende
fordi jeg slår mig selv i hovedet, når jeg dummer mig
fordi jeg bliver ved at opsøge dem, der knuser mit hjerte
fordi jeg, i hvert fald én gang dagligt, har lyst til at banke mit hoved ind i væggen
Men jeg er vel normal
når jeg alligevel ikke gør det
Jeg er et helt almindeligt menneske
der stadigvæk står op og tager på arbejde
fordi jeg får dårlig samvittighed
overfor dem jeg arbejder sammen med
overfor ham jeg elsker
overfor en hel masse større end mig selv
som jeg skal tænke på
for jeg kan ikke være selvoptaget
i et samfund der skal holdes sammen
Men hvorfor skal jeg støtte et samfund
jeg ikke bryder mig om?

Hvordan kan jeg tage del i al det lort der foregår
i denne groteske verden
hvor en dollar i lommen
er mere værd end en sort kvindes liv
eller en homoseksuels lykke
Hvordan kan jeg støtte op om dyremishandling
korruption, nyslaveri, løgne og forskelsbehandling
der ikke giver mening
for vi er alle fucking mennesker

Hvordan kan jeg bare smile og sige ja tak
ti at betale så meget af min skat
til et land hvor spørgsmålet om
om homoseksuelle må blive gift
stadigvæk skal stilles
Hvor der er elever der bliver glemt i mængden
fordi skolerne ikke har råd
til at kunne give lærerne mere overskud
Hvor ventelister slår folk ihjel
fordi canceren æder hurtigere end en sulten hund

Hvordan kan jeg glemme det hele
og ryste på hovedet, når en hjemløs spørger om jeg har en mønt
fordi jeg aldrig har småpenge
Jeg hader penge
fordi jeg er afhængig af dem
i en sådan grad at jeg ikke bare kan flytte
når jeg føler mig fanget i byen
at jeg ikke bare kan skride min vej
når al det velkendte bliver for meget for mig
Hvordan kan jeg glemme det hele
når det konstant roder rundt i mig
og får mig til at ticce
for når jeg taler om det
får jeg at vide, at jeg er negativ
og doven

Sindssyg – Digt af Cecilie Sund Kristensen

Jeg er kvindekønssindssyg
Jeg er en sand psykopat
Det hænder at jeg bløder mellem benene i fire dage
og det er det ulækreste i hele verden
synes i
Der gror hår under mine arme
på mine ben og mellem mine ben
for jeg er ikke 7 for altid
og af en eller anden grund
finder i det uhygiejnisk ikke at fjerne dem alle sammen
og i skal altid fortælle hvad I foretrækker
og det er da fint at foretrække
men jeg nægter altså desværre
at se ud på andre måder end jeg selv foretrækker

Men vi kommer alligevel hen til den diskussion
hvor i siger at kønshår er så klamme og jeg må da være lesbisk
for det er jo det værste man kan være
når man er kvinde
og hvis jeg var lesbisk
ville jeg være endnu mere kvindekønssindsyg
Jeg ville være egoistisk og mandehader
og få spørgsmål som ’’Hvordan har lebber sex’’
og undskyld mig, fordi jeg spørger
men kan du kun finde ud af at hamre pikken op i fissen på din kæreste?
Er der virkelig ikke andet i din lille forstand
end din klamme svedige diller
og om den bliver tilfreds?

Du er så deprimerende
når du råber JA JEG KNEPPEDE HENDE I GÅR
og banker din øl ned i bordet
mens dine venner klapper dig på ryggen og griner
Men kære
når det kun er dig der kommer
kneppede du hende virkelig ikke
og var hun virkelig så heldig
eller bare virkelig uheldig
at møde endnu en, der er ligeglad med om det er godt for hende
der praler med erobringen af hende for derefter
at nedgøre en del af hendes krop
der ikke var helt perfekt
selvom du selv er en smule ølfed og fedtet
under hagen

Jeg kan ikke klare din mentalitet
Jeg kan ikke klare din stemme eller dine profilbilleder
der er tre år gamle, fordi du dengang havde sixpack
for jeg er virkelig skide ligeglad
Det tror i ikke på
men det er jeg
Jeg forelsker mig i sind
i mennesker med personligheder
Ikke i køn og kønsforventninger
Ikke i muskler eller skinny bitches
der ikke tør at spise andet end iceberg
fordi de tror i ikke vil have andet
end ribben og thigh gab
og jeg er klar over, der er nogle af jer
der ikke er sådan nogle store idioter
men hvorfor er der så mange som er?

Hvorfor kan jeg ikke være sexet mens jeg æder en steak
og nogle flødekartofler og bare er nøgen i sommervarmen
i græsset i din have
når nu jeg synes du er sexet bare du snakker
og er til og drikker øl og bøvser
Når du græder og når du bliver bange
Når du fortæller mig, at jeg betyder noget
uden at lyve overfor mig
Kan vi ikke bare drikke vin til vi falder i søvn
Kan du ikke gå ned på mig en gang i mellem
og fortælle mig at jeg er dejlig eller skøn
for jeg vil så gerne bare elskes
som jeg er
som jeg er født
som jeg er blevet
for der er virkelig ikke noget galt i den måde mennesket ser ud på
Kan du ikke elske min lille delle
i stedet for at at få mig til at trække maven ind
når du trækker trøjen af mig

Vil du ikke godt lade vær at sige
at jeg er smuk SELVOM jeg har små bryster
for det giver mig lyst til at sparke dig mellem benene

Ælsker og andre grimme ord – Digt af Cecilie Sund Kristensen

Skumringstimen udgør slumringstimen
hvor vækkeuret ringer tre gange
og selv efter den tredje
ligger jeg lidt og stirrer op i loftet
Jeg drømmer stille om ord, jeg ikke kan udtale
Kimono, opdatere, crépes
Ord jeg ikke bryder mig om at udtale
Sfinks, sfære, tissemand, tissekone, moderkage
dit navn
Ord jeg holder så meget af, at jeg bruger dem hele tiden
Patetisk, floskel, flig, skumring, ribs, knæk
dit navn

Turbulensen kommer nærmere
Jeg spilder tid under min dyne
Sekundviseren tager et skridt, og endnu et og endnu et
Sekund er også fantastisk ord
det lyder så fint
fordi det slutter sig selv
med det der lille dut, der kommer, når du siger det højt
som om det har et lille punktum efter sig
Sekund

De fleste ord jeg holder af, dækker ikke ulækre eller ubehagelige ting
men der er noget over diarré der bare klinger
Det er et flot ord
et kønt ord
Det burde ikke dække hvad det gør
Det’s dobbelt-r’er og apostroffen over eet gør det smukt
fint
spinkelt
Jeg elsker det
Jeg vil have det betyder noget andet
noget kønt og smukt
så det kan leve op til sin lyd
og sin måde at se ud på

Der er ord, der føles som om de propper munden
Frugt, lodden, rov, sorg, sprog,
opdragelse
Jeg tager dynen af
og stikker fødderne ud af sengen
Kulde er et forfærdeligt ord
men kun fordi det føles så ubehageligt
at have omkring sig
Skabslågerne binder
og jeg rykker i spejlene
deri

Spejl lyder som noget der klistrer
låge er endnu et ord der propper munden
Jeg tæller stadig sekunder
Der er 750 sekunder til jeg skal gå ud af døren
Jeg tager strømper på

Strømpebukser, strømpebånd, sokker
alle disse lyder forældet
Forældet lyder som ækelt
foræklet
ulækkert
det eneste pæne ord med et æ i
jeg lige nu kan komme i tanke om
er bæk
Pæn lyder fynsk
Lænke lyder snasket

Tæv mig til jeg flæber
ælsker du mig ikke mere?

Mareridt – Digt af Cecilie Sund Kristensen

Jeg har morgendrømme
når jeg sover længe
om sex og andre ting jeg hader
at blive mindet om
Jeg har morgendrømme om kvinder
der rasler i benene
fordi de fryser så meget
mens de venter på at få slag i hovedet
for 500 kr og 80% går til en skattefar
der ikke giver uddannelse, sygehus og andre luksusgoder
men en seng at sove i
og en masse veninder

Jeg har morgendrømme om glas
der skærer mine inderlår i stykker
fordi jeg selv er bange for at blive bortført
at psykopater der vil gøre alt
for et blowjob
så de hiver mine tænder ud
og klapper liv
i mit ansigt
så jeg ikke falder i søvn
selvom jeg ikke har sovet i fem dage
og det er drømme
jeg ikke fatter pointen med

Jeg har morgendrømme om dig
hvor du forlader mig igen
og igen og igen og hver gang
er jo sidste gang
Jeg drømmer jeg slår hovedet ind i væggen og
kaster vinglas i hovedet på dig
for derefter
at lade dig tage mig i gangen
inden du tager din jakke på
og kører din vej i din opel
der en gang var rød og nu er blå
og snart er den sikkert sølvfarvet
og din pik har stadig min læbestift på

Jeg har morgendrømme om krig
Om bomber der falder som regndråber
ned over dem jeg elsker
og holder af
og får mig til at vende og vride mig
mens jeg sveder og mine øjne løber
og når jeg vågner
er alting stille igen
udenfor
men mit hoved har skratten og skrigen
der ikke kan fjernes med barberblade
eller alkohol

Jeg har morgendrømme om at du dør
og jeg prøver at redde dig
Prøver at få dig ud af æggeformede bøtter
der nærmest er svejset sammen
Drømme hvor jeg vil ringe 112
men ikke kan komme igennem
Hvor jeg finder læger
der ignorerer mig
Brandfolk
der skubber mig
og du er tættere og tættere
på at forlade min virkelighed
så jeg vækker dig
når jeg vågner
for at se om du stadig trækker vejret

Jeg har altid mareridt
lige inden mit vækkeur ringer

Had – Digt af Cecilie Sund Kristensen

Du kigger ikke på mig
som jeg kigger på dig
Du kigger væk for
jeg er rodet i dit pæne liv
Jeg er den ustabilitet
der laver rifter i dit glansbillede
Den lille person
der kan tage alting fra dig
på under 15 sekunder
alligevel kan du ikke lade være

For jeg er lige netop dén cigaret
du manglede til at blive rolig igen
Den cigaret
der slukker for virkeligheden
i øjeblikkene hvor den bliver lidt
for virkelig
Den cigaret
du får fra en fremmed
når det begynder at styrte ned
og du ikke har flere tilbage
mens du står der under halvtaget
og venter
Men jeg er også lige præcis dén cigaret
der vækker canceren til livs
og æder dig op indefra

Jeg er giftig
men jeg har noget
du har brug for
ligesom du har ilden
der holder mig i live
Vi er afhængige af hinanden
og du hader det næsten ligeså meget
som du hader at holde af mig