Park Inn – Digt af Claus Gall

Berlin 20 august.

 

vi samler småsten

mens vi tænker hver sit

ord er overflødige

med ryggen mod muren

peger vi på hinanden

i hemmelighed.

 

så slår vi streger i sandet

og glemmer alt om streger

ord er overflødige

vi sniger os ind i tiden

med små kærlige ryk

frem og tilbage .

Görlitzer park – Digt af Claus Gall

På Berlins cementtrætte pammukala
ligger en hjemløs på lagner af krøllede glasskår.
på den anden side af parkmuren
sidder vi og spiser pandekager med sirup
og drikker alverdens kaffe og juicer overlegent.
Svirrende parkhvepse irriterer vores måltid
og gør livet surt mens vi iphoner minder til facebook
på den anden fortovsbred står en tyrkisk kvinde
og vasker dagens tøj ved en vandpumpe.
vi nikker anderkendende til hinanden og
bekræfter hvor kreative vi er i vores valg af hippe cafeer.
Inden i parken går vi mætte af mad og minder.
På Görlitzer Strasse ved et iturevet flyvende tæppe
vender jeg mig om og deler et brændende blik med
en glemt sjæl under de rådne papstykker
og tænker at det må jeg skrive et digt om når
vi kommer hjem….

 

Forbundne – Digt af Claus Gall

forbundne

vi emigrerer
til sansernes udkant,
blander dna i drømme
og maser vore støvede fodaftryk
endnu dybere i den sorte asfalt.

vi emigrerer
til den mørke scene,
hvæser af dagens lys
og skodder vinduerne til
for at binde os til evighedens arena.

Blot med dig – Digt af Claus Gall

 

Blot med dig

 

du er alt hvad der er

du er alt hvad jeg kræver

du er alt hvad jeg gør

 

stå ved min side

når den sidste

nat slipper mig

 

vær altid min luft

vær altid min regn

vær altid min sol

 

må dine øjne være

mine tåres næring

og sukkenes smil

 

giv mig alle tider

giv mig dit kosmos

giv mig dit sidste slag

 

må denne dag

blot denne dag

komme tilbage

 

igen i morgen

komme tilbage

blot med dig