Kan regnen ikke tromle lidt hårdere
mod min pande og min mund
med styrke nok til at opløse mig
For mit hjerte søger en verden af lidenskab
hvor selv de mindste kys
giver stød mellem mine ben
Men ingen mand er tilstrækkelig
Intet kvælertag kraftigt nok
For selv i København udviskes de smukke
fordi de blot er skygger
der aldrig kommer til at elektrificere mig
som dine greb
Selv lige inden udløsningen
undres jeg over
hvorfor det ikke er dig
der mellem mine blå ben
For ingen mand er tilstrækkelig
ingen alkohol, ingen stoffer stærke nok
til at erstatte disse konfliktfølelser
du borer ind i mig
når du prøver at bilde mig ind
at jeg intet betyder