Med dine træer der dufter af ildebrand
og jeg slukker dem
med mine angstanfald
falder
ind i dem og drukner dem
i de tårer der kommer
når jeg skriger
ind i væggen og slår
mig selv i hovedet
fordi jeg ikke tror på
du kan holde mig ud

Begynd

Med de torne
der skal skære dybe tårekanaler i mine kinder
så min make-up kan stoppe med at løbe
andre steder end ned
ned
ned
på gulvet
og blive blandet med skidt og møg
og kattehår

Begynd

At trampe tonerne fra mine skrig
ned i gulvet
når jeg hulker sms-tisk igen
fordi jeg hulker bedst på skrift
fordi
der kan du ikke høre
at jeg ikke kan trække vejret
og mine ord kan sige
hvad de vil sige
og måske netop nok til
at du vil forstå eller
bede mig gå

Begynd

Med de mareridt jeg havde i starten
som du slog i stykker
med din kærlighed
så jeg kunne sove
uden at vågne i sved og frygt
og det var rart
at være menneske op ad din ryg
i mørket
for jeg kunne endelig
fungere uden at falde sammen
men nu er det som om
at det ikke er nok
at du holder om mig om natten

Begynd

Med et digt
der kan sige mere end tusind angstanfald
og begynd med det jeg ikke kan sige
og hjælp
mig med at forstå
det kun er fordi jeg er syg
det er kun fordi jeg er syg
kun
fordi
jeg er syg
at jeg er så bange
for at du helst vil være fri

Begynd
med det her
og bær mig så ud af ildebranden