Regnen
der trykker så selvsikkert
på min rygsøjle
og lægger sig selvmorderrisk
i mit stive hår
mens jeg får bekræftet
at du er så pisse promiskuøs
og ulækkert tiltalende
fordi du endnu en gang formåede
at hive mig tilbage
i dit ildflueglas

Regnen
der minder mig om det romantiske
ved fælles selvmord
i et forventningfuldt
Romeo & Julie scenarie
Men der er intet selvmord
og det er ikke mig
der er Julie

Jeg er Regnen
der holder dig fra at gøre det rigtige
Der tænder blå gnister
i dine grønne øjne
som burde være gulere
end solen

Jeg er Regnen
Stormende og ligeglad
kaster jeg mig om dig
og gør krav på en
der slet ikke
er min

Regnen
der har bosat sig i mig
og overtaget min måde at tænke på
Som aldrig lader mig slutte
det jeg startede
fordi jeg husker det kys
der fik mig til at glemme
at trække vejret

Regnen
der trykker sig gennem dit tøj
og klæber sig til dig
Der føles så fantastisk
efter endnu en tørke
som du sikkert heller ikke har
Men jeg er Regnen
Regnen er mig
eller i mig
Og du er min
de næste tyve minutter

ceciliesund.dk

Mon ikke vi kunne rive bygninger ned
i vores indre uden at ødelægge dem
men bare ved at fjerne murene
vi har bygget op omkring os
for beskyttelse

Mon ikke tordendagene ville forsvinde
når vi har mistet alt der var muligt at miste
i stormenes hjertemuskels sidste slag
under endnu en mat 60er himmel
der regner med støv

Mulighederne står sitrende foran os
hvis så bare vi kunne gribe dem
Mon ikke vi kan gribe dem
så vi kan få slukket den rådvilde tørst
der langsomt slår os ihjel

Her fløj støvet
alle vegne det kunne komme
og flasker sprang i luften
bag campingvognen
under en ølkasse
for længst tømt for indhold
uden en dråbe tilbage

Tørheden stak i min gane
mens min tunge fandt vej
ind til din og vi
rejste os og dansede
ned mod stjernerne
hvor havnen startede
og lyset eksploderede
når vores fingerspidser mødtes

Lanternerne fløj
oppe over vores hoveder
og vi strakte armene efter dem
for at fange eventyret
og blive taget væk fra denne virkelighed
Disse kommende tømmermænd
der hiver os tilbage fra magien
og lader os fortryde alt det
vi ville leve evigt på
i nat

http://ceciliesund.wordpress.com/?p=1797

den konstellation klær’ mig bedst.

Her kan du og du være mig kær

og give plads til mellemrummets tysthed og begær.