Dine øjne vandrer
frem og tilbage
fra kvinde til kvinde
fra barm til hals
til funklende øjne
der søger ned
til dit skridt
og omfavner det
med varme hænder
Kysser din mund
med læberne adskilt
og mørket kvæler lydene
fra jeres fælles knæk
i øjnene
Fælles knæk
på stemmebåndet
i øjeblikket hvor
et hvidt lys
rev sig igennem mørket
og skilte jer to ad
mellem ring og frihed
smittebærende lighed
I en kamp om kampen
der altid fik dig
til at se på hende
alle andre steder
end i øjnene

Kærlighed
kan klare alt
Sagde hun
naivt

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/03/25/kaerlighed-kan-klare-alt/

Flere grimme ord
bygger bunker
af faretruende farveller
ovenpå en krakeleret fortid
i en alt for fjern forstad
hvor vi to aldrig rigtig
kunne sige farvel

Udover vandene
flyver lysegrå måger
og maler himlen sort
med dine sidste ord
skrevet hvidt og voldsomt
hen over min horisont
i nattens sure opstød

Der var koldt
sidst vi så hinanden
og intet kunne varme afstanden
der stod tydeligt i mellem os
som ekkoet af et barns skrig
der for længst var stoppet
men aldrig i vores hoveder

Du skrev at jeg ikke
var det menneske du troede
at jeg var ligesom alle de andre
Endnu en side i din bog
fyldt med brændende vrede
i tusind kvinders øjne
afklædt i dit sind

Du fortalte at jeg ikke
levede op til de ting jeg sagde
og at du altid stod ved dig selv
Men du var aldrig
den du gav udtryk for
aldrig helt
min

Udover vandene
flyver lysegrå måger
og maler himlen sort
med mine sidste ord
skrevet hvidt og voldsomt
hen over din horisont
i nattens tykke tåge

Dit navn vil altid stå skrevet
på indersiden af mit hjerte
men også for evigt ligge
som en advarsel
i mit hoved

Egen blog her

Med lak på skoene
træder hun skridt for skridt
over din barriere
og mærker dig på huden
Du søger trøst
i hendes smil
mens hun samler tanker
i sine lommer

Under hælen
ligger støv fra gadelygter
og lyser gyldent
hendes fodspor op
Dine læber rammer dem
og du kysser asfalten
som om det maleriske
blev bogstaveligt

Filmisk svæver du
på en rus af hendes blik
op mod en stjerneklar himmel
med håbet gemt i knyttede næver
Alt sammen noget du drømmer
mens du venter på
at komme helt ud
af din klistrende virkelighed

Helt ud
til hende

Vi kunne rode rundt
i et evigt smadret følelsesregister
og se bort fra det at vi to
intet har tilfælles
andet behovet for hinanden
og alle de dage
vi har brugt på at lyve
overfor dem vi elsker

Vi kunne blive ved
med at fare gennem verden sammen
køre rundt og te os åndssvage
indtil du ville stoppe bilen og sige
”baby, du skal gå. I nat er det forbi”

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2013/02/24213.html

Der er så langt imellem det
at det nærmest laver gispende lyde
som en kvinde der kvæles
og ved det er sidste gang
hun ser sin mand i øjnene
Og så skriger vi
og hiver totter af hinanden
mens verden står stille
og vores stole flyver rundt
indtil en af os får den i hovedet
og drætter om
så den anden
går i panik

Der er så langt imellem det
at når vi er tæt på
så smadrer vi det mod gulvet
så små stykker sølvfarvede sten
vil flyve ud over det hele
Ligge som en opvågning
og stirre os op i øjnene
Og så kysser vi
mens alt igen bliver stille
og vi kan falde sammen til det
de andre siger vi burde være
men som kun er 5% af det hele
De 5%
der holder alting på plads

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2013/02/14213.html

Oktober er blå og jeg sejler
rundt i en drømmeverden
af dine kys og dine ord
der på en eller anden vis
altid kan tolkes forskelligt

Det bør være forkert
Men du kalder det romantisk
når du knepper mig bagfra
og regnvejret langsomt
piller huden af mine øjenlåg

Du kalder det romantisk
når du henter mig om natten
nede for enden af broen
og jeg læner mig langt til venstre
for at ligge hovedet imellem dine ben

Du kalder det romantisk
når du skubber mig ud af døren
og jeg skal gå alene hjem
fordi nattehimlen
er fyldt med stjerner

Du kalder det romantisk
når jeg græder over dig
fordi de smukkeste kærlighedshistorier
på en eller anden måde
altid ender i tårer

Dagene flyver afsted
som tomme sæbebobler
mens jeg skriver en million digte
der alle handler om dig
og derefter sletter de 900.000

Istedgade skriger af død
mens sneen ligger tykt
Skjuler skrigene
fra en tyk kanyles
aller sidste offer

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/12/041212-02.html

Kan jeg trække dig væk
fra de skrigende pigestemmer
ud i en atmosfære
hvor alting står stille
Selv vores vrede ord
og mine onde beskyldninger
Kan jeg
få dig til at glemme alt
og starte forfra
med at kysse mig
Du må hjertens gerne
glemme tungen
og bare bide mine læber til blods
det er fint nok
helt ok

Kan jeg nå at fange dit blik
blandt menneskefærd og dubstep
danse mig igennem mængden
og hoppe frem mod dig
stirre på dig indtil du
accepterer og trækker mig væk
svinger mig rundt i cirkler
gør mig rundtosset
får mig til at grine
og hælde mere rom og cola
ned igennem halsen
Kan jeg
flette fingre med dig
mens alting blinker
så det ligner at folk
danser i slowmotion
Lade musikken fade ud
og alting
falde
ned

Kan jeg
presse aftrækkeren i bund
og se dig falde på knæ
uden at
fortryde

ceciliekristensendigte