Hvad hvis jeg stiger af her
og går ned ad den der gade
hvor alle de små cafeer er
Og moderen der har sygemeldt sig
mens manden er på job
og ungerne i børnehave
Og der kommer han
hendes helt egen midtvejskrise
og jeg kan ikke bære det mere

Hvad hvis jeg stiger af her
ved hættetrøjen med spraydåserne
der har så meget talent
men så lidt ambition
fordi han ikke tør at drømme
Og kjolen der beundrer ham
på afstand
fordi familien ikke vil godkende
sådan en skygge

Hvad hvis jeg stiger af her
ved ligusterhækkene
og de mørkeblå gummistøvler
med saksen der klipper roser
ude foran hoveddøren
der skinner hvidt i solen
Og halen logrer lystigt
der i skyggen
ved siden af lederen

Hvad hvis jeg stiger af her
og placerer mine drømme
lige på det der fortov
med alle aftrykkene
fra eksistensernes fødder
Kan jeg så
finde en mening
i alle de fodtrin
jeg har vadet rundt i

ceciliesund.dk/4a/

Hvis jeg vælger at gå
på grund af manglende penge
eller fordi jeg har fået frataget
retten til at køre
vil det tage mig 39 timer
og det er hvis vi går ud fra
at jeg går i samme tempo som i andre

Og rejseplanen siger
at skal jeg tage det offentlige
vil det tage 3 timer og 56 minutter
og jeg kan ikke helt bære den tanke
om at være nøgen
blandt alle de andre
jeg kommer til at møde

Men så kunne jeg jo cykle små 10 timer
og 30 sølle minutter
på min halvflade rustbunke
og glemme at det altid regner
når jeg tænker på dig

Men jeg er altså her
og det tager lang tid at ende hos dig
hvis man tænker i forhold til længden af en dag
Og det øjeblik
vil ikke være særligt værdifuldt
og dermed vægte meget lidt
i mit liv

Til gengæld vil jeg ende i dine arme
og så bruge nogle dage der
eller en halv time i din sofa
hvor du så vil sende mig tilbage
Og vægten af den tid jeg brugte
ender som en kæmpe bygning
på min ryg
og bliver pludselig alt for værdifuld
til at jeg kan ignorere den
Så jeg gør det ikke

I stedet brugte jeg 7 timer og 34 minutter
på at finde ud af om jeg skulle gøre det
og min dag er forsvundet
og de 24 timer den indeholdt
er dermed gjort værdiløse
i forhold til længden af mit liv
Så jeg giver op
og slår vejrmøller ned ad gaden
med håbet om at falde
uden at skulle gøre det med vilje

De tabte sjæle tramper tiden
i stykker på fortovene
og forelsker sig naivt
i tabuer
ligesom alle digterne
jeg ser spejle sig i ruderne
efter endnu en sejlende
aften på bunden af glasset

Og du stiger af og tramper
ind i mørke sidegader
og forsvinder langsomt
mens vi kører videre
hvor tankerne falder hen
på om jeg skulle have åbnet
mine bukser
eller mit hjerte
i aften

Men jeg gjorde ingen af delene
og må ærgres endnu en gang
over at sidde ventende overfor dig
med sådan et kaos i hovedet
hvor jeg ikke kan handle
og vise dig
at vores sjæle skriger efter hinanden
og at tiden ikke må skille os

Og jeg vender ryggen til byen
Lader stoppestederne stryge forbi
og bliver siddende
ved endestationen
og overvejer nøje
om Valbyparken kan rumme mig
og mine høje hæle
og råbende tanker
hvis jeg stiger af nu
og forsvinder

ceciliesund.dk