byliv – Digtsamleren

Skammekrogen – digt af Cecilie Sund Kristensen

Cecilie Kristensen — Fri, 19 Sep 2014 08:37:01 +0000

Kantede skammekroge strækker sig
ned over mit tomme ansigt
og kvæler al min fantasi
Mine minder, mine drømme
og omfavner mig
hviskende
at jeg er ’’such a tease’’
og ikke fortjener flere chancer
når bare jeg vil have det sjovt
som alle andre

Det er grimt
at være en medløber
og skjule sandheden bag
smil og tårer og fake fortrydelse
når alle nætter består af
at få dem til at ville have mig
så jeg kan få lidt selvtillid
og derefter gå min vej
fordi jeg alligevel ikke tør

Jeg er et ’’sidst-i-folkeskolen-individ’’
i min logik
Der brænder broer i søvne og
sutter pik i drømme
og jeg ville ønske
at jeg var en anelse speciel
så jeg også kunne drikke hver dag
eller ryge tynde cigaretter
ingen kendte navnet på
mens jeg sad på min altan
fyldt med blomster og visnende
kærlighed

Men jeg er inden for rammen
i mit polaroid-agtige liv
hvor jeg slørret og mat
står op og går i seng
hver eneste åndssvage dag

Istedgade – Af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Sat, 01 Mar 2014 10:31:42 +0000

Det ligner verdens længste cementallé,
en vej uden ende,
en udvej, du ikke kender udgangen på.
Istedgade hyler i stilheden.
Og overalt
ser du flokke af mennesker,
mængder af stereotyper,
horde af folk, der fryser
uanset hvor meget tøj de har på.
Tror du.
I det fjerne hører du
sirenernes kalden, de fortabte sjæles kampråb.
Tror du.
Og nu fryser du pludselig.
Vesterbro ryster din grundvold.

En lysstribe rammer din nøgne fod i mørket,
der hviler skævt på asfalten.
Med det store S i ryggen
og lugten fra endnu en lunken pølsevogn
sendes du videre.
Du føler dig ikke helt fremmed,
men heller ikke helt tilpas,
fordi du ikke kan finde din egen skygge.
Det skyldes måske,
at ikke alle gør sig godt i kun én sok.

Du drager naturlig reference
til din første kærlighed,
imens du går forbi uforløste drømme om kernefamilie og all inclusive rejser.
Du snubler over triste hestesko og trafikkegler,
der i neon skriger ordensmagten,
som ikke alle overholder alligevel.
Du er forvirret – og forpustet
og ville ønske,
at du ejede en hat af tweed,
bare for at kunne gemme dig under den
når du skulle hjem en sen aften.
Som nu.
Som dengang du græd,
og ikke kunne finde dit hjerte,
fordi det var blevet trampet på
midt i myldretiden.

Den asfalterede allé er din evige osteklokke,
dit løbebånd.
Og nu vrænger du næse af månen
midt på vejen
– imens verden går forbi dig,
og du håber at blive fundet
i mængden af skæve eksistenser og sømandstatoveringer.

Nu – Af Cecilie Kristensen

Cecilie Kristensen — Sun, 31 Mar 2013 17:12:33 +0000

Menneskemylder
frem og tilbage
Gående
Solbriller
Solstik
Frostgrader
Alligevel mylder de til
køber øl og vand
For overpris
Årets første is
ligger stadig
på deres tunge
Tomme samtaler
Weekendens sidste øl
Solbriller
Solstik
Hullede all stars
på revnede brosten
Både ved kanten
som gynger
Vugger verden i søvn
men aldrig helt
under dynen
Ja, de gynger
Synger
Sømænd, rigmænd
overklassen svier
skriger
af glæde
fordi en time i sengen
er mindre værd
end deres sokker
Barnevogne
klapvogne
samt børn på løbehjul
leger skjul
med deres lillebror
der hænger i snor
på maven af mor
Plastichjul
der ridses mod sten
mens jeg sidder alene
på en værtshus-cafe
og leger overklassenar
fordi mine kartofler
kun kan koges
al-dente
Politikeren ved min side
med en Irish coffee i hånden
og et smil på læben
griner højt og råber
’’de regner den aldrig ud,
de fucking udskud’’
Sorte sko
brune sko
Orange, blå, hvide, røde sko
tramper løs på Vesterbro
Ikke her men derover
Og vi lytter
for vi længes
inderst inde
efter at være dem
som nyder tilværelsen
med en øl i hånden
og en smøg i kæften
Men vi er forældrene
eller de kommende forældre
der savner indhold
seksuelt vedligehold
for at vi kan
komme videre
Solbriller
Solstik
Aftersun
på ungerne
på trods af frostvejr
Begyndende
forårsvejr
4-årige i flyverdragter
malede masker
Knurhår, øjenbrun, røde læber
De synger
Mariehønen evigglad
får en flad
og serveres på det slidte kobberfad
med et æblefrø i kæften
og et ’’kom nu op på hesten’’
og 130 cykler bagfra
der larmer og ringer og de råber
GÅ NU VÆK
jeg cykler her
Kære cyklister
skrid med jer
Dette er
mit kvarter
Bilfrit område
Læder, dun, termojakker
Englændere
Australiere
Franskmænd
Italienere
Endelig godt vejr
vinteren var jo lang
nu er foråret her endnu en gang
Vi smiler
Jeg smiler
For jeg
er her også

Sømandshjem
Mc Joy’s
Jeppes badehotel
her lever vi vel
Bilen parkeret
gratis om søndagen
cafe-åbent
Søndag søndag søndag
Det var mig
Der tog dig
og gjorde dig til
en Gud
Høje hæle og kondisko
gennem Nyhavn
forbi bådene
der slingrer sig
med bølgerne
Lader dem slikke sig
på bunden
og råber hurra
for hver gang
de bliver trådt på
Måger lander og skider
men her er smukt
her er godt vejr
alt er fantastisk
Solstik
Solbriller
Handsker, hue
forårsjakken på
Gult lys?
For hvad?
En bus
på min bilfri gade
Pissoir
i samme retning
Der må jeg
ikke gå ind
Det lærte de mig
i børnehaven
Iphones
Leffe Blonde
Jacobsen
Mørk, Lys, snaldrethed
Kærlighed og selskab
Fremmedes samtaler
Hilsner
smil og venlige øjne
København
Du rummer det hele
De hjemløse er blot
lidt længere nede
Alene går kvinden
med pandebånd og fletninger
og konverserer i sin smartphone

Lyset er grønt
NU!

ceciliesund.wordpress.com/2013/03/31/nu/