Hvis jeg vælger at gå
på grund af manglende penge
eller fordi jeg har fået frataget
retten til at køre
vil det tage mig 39 timer
og det er hvis vi går ud fra
at jeg går i samme tempo som i andre

Og rejseplanen siger
at skal jeg tage det offentlige
vil det tage 3 timer og 56 minutter
og jeg kan ikke helt bære den tanke
om at være nøgen
blandt alle de andre
jeg kommer til at møde

Men så kunne jeg jo cykle små 10 timer
og 30 sølle minutter
på min halvflade rustbunke
og glemme at det altid regner
når jeg tænker på dig

Men jeg er altså her
og det tager lang tid at ende hos dig
hvis man tænker i forhold til længden af en dag
Og det øjeblik
vil ikke være særligt værdifuldt
og dermed vægte meget lidt
i mit liv

Til gengæld vil jeg ende i dine arme
og så bruge nogle dage der
eller en halv time i din sofa
hvor du så vil sende mig tilbage
Og vægten af den tid jeg brugte
ender som en kæmpe bygning
på min ryg
og bliver pludselig alt for værdifuld
til at jeg kan ignorere den
Så jeg gør det ikke

I stedet brugte jeg 7 timer og 34 minutter
på at finde ud af om jeg skulle gøre det
og min dag er forsvundet
og de 24 timer den indeholdt
er dermed gjort værdiløse
i forhold til længden af mit liv
Så jeg giver op
og slår vejrmøller ned ad gaden
med håbet om at falde
uden at skulle gøre det med vilje

De tabte sjæle tramper tiden
i stykker på fortovene
og forelsker sig naivt
i tabuer
ligesom alle digterne
jeg ser spejle sig i ruderne
efter endnu en sejlende
aften på bunden af glasset

Og du stiger af og tramper
ind i mørke sidegader
og forsvinder langsomt
mens vi kører videre
hvor tankerne falder hen
på om jeg skulle have åbnet
mine bukser
eller mit hjerte
i aften

Men jeg gjorde ingen af delene
og må ærgres endnu en gang
over at sidde ventende overfor dig
med sådan et kaos i hovedet
hvor jeg ikke kan handle
og vise dig
at vores sjæle skriger efter hinanden
og at tiden ikke må skille os

Og jeg vender ryggen til byen
Lader stoppestederne stryge forbi
og bliver siddende
ved endestationen
og overvejer nøje
om Valbyparken kan rumme mig
og mine høje hæle
og råbende tanker
hvis jeg stiger af nu
og forsvinder

ceciliesund.dk

Lad mig blot rejse mig
så jeg endnu en gang kan føle mig glatbarberet
for Deres behov
Elsk mig endelig
som det barn jeg kan ligne
og lær mig hvordan jeg aller bedst
fremstår som den jomfru
De ønsker jeg er
Hjælp mig med at skabe den initiation
som jeg i den grad har brug for
og lad mig så genfødes
som et helt nyt menneske

Jeg har aldrig skrevet digte
Aldrig kysset med andres mænd
Aldrig løjet eller hadet
eller elsket mig selv
Lad mig genfødes
så alle mine synder forsvinder
Thi dit er riget, magten og æren i al evighed

Lad der blive lys
og det blev der

http://ceciliesund.dk/?p=3150

Her fløj støvet
alle vegne det kunne komme
og flasker sprang i luften
bag campingvognen
under en ølkasse
for længst tømt for indhold
uden en dråbe tilbage

Tørheden stak i min gane
mens min tunge fandt vej
ind til din og vi
rejste os og dansede
ned mod stjernerne
hvor havnen startede
og lyset eksploderede
når vores fingerspidser mødtes

Lanternerne fløj
oppe over vores hoveder
og vi strakte armene efter dem
for at fange eventyret
og blive taget væk fra denne virkelighed
Disse kommende tømmermænd
der hiver os tilbage fra magien
og lader os fortryde alt det
vi ville leve evigt på
i nat

http://ceciliesund.wordpress.com/?p=1797

Sømandshjem
Mc Joy’s
Jeppes badehotel
her lever vi vel
Bilen parkeret
gratis om søndagen
cafe-åbent
Søndag søndag søndag
Det var mig
Der tog dig
og gjorde dig til
en Gud
Høje hæle og kondisko
gennem Nyhavn
forbi bådene
der slingrer sig
med bølgerne
Lader dem slikke sig
på bunden
og råber hurra
for hver gang
de bliver trådt på
Måger lander og skider
men her er smukt
her er godt vejr
alt er fantastisk
Solstik
Solbriller
Handsker, hue
forårsjakken på
Gult lys?
For hvad?
En bus
på min bilfri gade
Pissoir
i samme retning
Der må jeg
ikke gå ind
Det lærte de mig
i børnehaven
Iphones
Leffe Blonde
Jacobsen
Mørk, Lys, snaldrethed
Kærlighed og selskab
Fremmedes samtaler
Hilsner
smil og venlige øjne
København
Du rummer det hele
De hjemløse er blot
lidt længere nede
Alene går kvinden
med pandebånd og fletninger
og konverserer i sin smartphone

Lyset er grønt
NU!

ceciliesund.wordpress.com/2013/03/31/nu/

Dine øjne vandrer
frem og tilbage
fra kvinde til kvinde
fra barm til hals
til funklende øjne
der søger ned
til dit skridt
og omfavner det
med varme hænder
Kysser din mund
med læberne adskilt
og mørket kvæler lydene
fra jeres fælles knæk
i øjnene
Fælles knæk
på stemmebåndet
i øjeblikket hvor
et hvidt lys
rev sig igennem mørket
og skilte jer to ad
mellem ring og frihed
smittebærende lighed
I en kamp om kampen
der altid fik dig
til at se på hende
alle andre steder
end i øjnene

Kærlighed
kan klare alt
Sagde hun
naivt

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/03/25/kaerlighed-kan-klare-alt/

Himmel du brænder
Rødt gløder du
over mine øjne
Når jeg træt og udkørt
presser mig selv ned af Tagensvej
Hylder dig
for alt hvad du er
Alt hvad
du gør mig til

Himmel du brænder
Og jeg dømmer kun solen
på dens ydre
For det er det
der sætter ild
til loftet af drømme
hvor alt jeg ønsker
er at du Himmel
næste gang du brænder
tager mig med
mens LOCs stemme
vugger mig i søvn
og mine hjerteslag
bliver til tordenbrag

Himmel
du brænder
Dagen
går til ro
Mit smil
det stivner
Det blev aldrig
os to

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/03/23/himmel/

Flere grimme ord
bygger bunker
af faretruende farveller
ovenpå en krakeleret fortid
i en alt for fjern forstad
hvor vi to aldrig rigtig
kunne sige farvel

Udover vandene
flyver lysegrå måger
og maler himlen sort
med dine sidste ord
skrevet hvidt og voldsomt
hen over min horisont
i nattens sure opstød

Der var koldt
sidst vi så hinanden
og intet kunne varme afstanden
der stod tydeligt i mellem os
som ekkoet af et barns skrig
der for længst var stoppet
men aldrig i vores hoveder

Du skrev at jeg ikke
var det menneske du troede
at jeg var ligesom alle de andre
Endnu en side i din bog
fyldt med brændende vrede
i tusind kvinders øjne
afklædt i dit sind

Du fortalte at jeg ikke
levede op til de ting jeg sagde
og at du altid stod ved dig selv
Men du var aldrig
den du gav udtryk for
aldrig helt
min

Udover vandene
flyver lysegrå måger
og maler himlen sort
med mine sidste ord
skrevet hvidt og voldsomt
hen over din horisont
i nattens tykke tåge

Dit navn vil altid stå skrevet
på indersiden af mit hjerte
men også for evigt ligge
som en advarsel
i mit hoved

Egen blog her

Med lak på skoene
træder hun skridt for skridt
over din barriere
og mærker dig på huden
Du søger trøst
i hendes smil
mens hun samler tanker
i sine lommer

Under hælen
ligger støv fra gadelygter
og lyser gyldent
hendes fodspor op
Dine læber rammer dem
og du kysser asfalten
som om det maleriske
blev bogstaveligt

Filmisk svæver du
på en rus af hendes blik
op mod en stjerneklar himmel
med håbet gemt i knyttede næver
Alt sammen noget du drømmer
mens du venter på
at komme helt ud
af din klistrende virkelighed

Helt ud
til hende