digtsamleren.dk – Digtsamleren

Magtens ord – Digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 26 Jun 2023 14:10:02 +0000

Med ord der kan man vildlede
Og mindske sociale fejder.
Et som holder klasser nede
Er et ord som medarbejder.

Læg mærke til det lille ”med”,
Der virker som præposition.
Det er placeret dette sted
Med den grummeste præcision!

Er man med er man ej imod
Og al modstand forsvinder bort!
Man glemmer alt om hvor man stod
På grund ad ord af denne sort!

Så indse, at ord de har magt,
Hvis du lytter ekstra efter,
Høres det… i alt der bliver sagt!

Reklameskibene – Digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 19 Jun 2023 14:09:14 +0000

Reklameskibet sank for cirka hundrede år siden,
Men der er blevet bygget flere hundrede med tiden.
De sejler med stadig større og stærkere styrke.
Mens de forsyner de patologier, vi vil dyrke.
Overforbrug i form af Nikes og Pumas gummisko
Lægges til lasten og sælges snart til de reklametro,
Som allerede hujer og hajer ved havnens bassin,
Så man tror, man står med tilbudsstormere i Magasin.

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig op.

Se bagmanden bag skibets ror har været ret så snu,
For der sælges kun to par sko, som let går itu.
Fra højtalere høres nu i skibets kommende havn,
Det budskab som skal gøre alle den allerstørste gavn:
”Hvem vil dog købe noget fra en normal butik?
Man skal have det unikke, så man selv virker unik!”
Massen, træder, skubber og maser nu hinanden ihjel,
Da alle vil have et af de to par sko for dem selv!

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig op.

Med skinnede neonskilte og til McDonalds jingle,
Stævner skibet ind med et dæk skabt af en kæmpe Pringle.
På dækket står en mekanisk Kim Larsen og synger for en femmer.
Bag ham ses skønhed og genmanipulerede lemmer.
Fra den drivende drøm går Leonard Cohen i land.
Han giver noget til havnens overlevende mand,
Det er skoene… Men vent! På Cohens – der er en stribe!
Og hermed grunden til at vente…
på reklameskibe!

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig nær.

Jeg har spist mit armani jakkesæt – digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 12 Jun 2023 13:58:33 +0000

Med tre jordnødder som garniture
Man kan vel stadig lide luksus.
Jeg kunne håbe min var søn her.
Men jeg solgte ham for nødderne-

-Sødmesødt
jeg fik tre, han er to værd.
Vanvittigt Værdisætning.
Men salgsteknikken sælger.
Lidt gammelmandsgrøde.
Den går glat igennem-

-Man glemmer ikke professionen
Glat tøjet, smil, Smil SMIL!
HAHAHAHAHAHAHAHAHA!
Grin af hans jokes! vis gummerne!
Giv HÅND ——————- Tryk TIL!
-Til taberen tror han har vundet.

Vidunderligt!
Hvad man lærte af læren
Stk. 1. Vær prangende pæn
Stk. 2. Vær godtroende god.
Stk. 3. Vær rivende resolut
-Og salget er slut!

Surt krakket kunne komme
kammeraterne kredsede,
Kradsede og krakelerede
i værdipapirer der blæste på børsen

Gad vide hvad de vrider i dag?
Salg af klima kvoter pr. kiloton?
Banal Bolig spekulation?
Klassisk Credit Defoult swap?
Hvorfor sidder jeg stille?

-Fordi jeg ikke stilles tilfreds!
Stilsiddende stilletænkende
Sætter jeg tanke i næste
PROJEKT!

PROKLAMATION!
Til alle vildredede
Børsspekulanter
Og andre
Kværulanter:
(Brugtvognsforhandlere)
Som søger
fed Fed FED!
Forrentet
Forretning
-Ring i min retning
Gode råd kan i hyre
Hvis i vil gøre verden dyrere!
For hvem ved bedst?
Djævlen selv
Eller vor herre til hest?

Huset og Facaden – Digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 29 May 2023 13:51:38 +0000

Huset står placeret midt i gaden,
i det bor der folk fra hele staden.
Øverst sidder Fru Larsen helt alene,
en trist skæbne skulle man vel mene.
Hendes mand døde for år tilbage,
men ingen har hørt Larsen klage.
For nu lever hun i sine minder,
mens verden omkring hende forsvinder.
I huset ænser man ikke Larsen,
man har travlt med børn, job og farsen.
Først når rustvognen kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Gud! Havde huset en kvist?
Var hun der? Det skulle vi have vidst!”

På 2. bor familien Heine,
sønnen har aldrig lært at regne.
I skolen bliver han mobbet hver dag,
fordi han ikke kan 2 gange 3.
Han er blevet familiens skamplet,
så derhjemme har han det ikke let.
Far Ole slår ham når han kommer hjem,
det sker om han har været god eller slem
Ole slår fordi konen hun er gået,
han er utilfreds med det liv han har fået.
Når myndighederne kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Han var da ellers rar…
tænk at han var en forfærdelig far!”

På 1. bor en mand ved navn Knud,
kun om aftenen går denne mand ud.
Han har altid haft det svært med kvinder
med ham er der ingen, der med sig binder.
Knud tager derfor tit på et bordel,
for at føle andre end sig selv.
Men pigerne er kolde og dyre
og Knud får brugt mere end sin hyre.
Knud har ikke råd til denne kærlighed,
derfor kaster han sig fra taget ned.
Først når ambulancen kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Knud var ellers så fin,
enhver pige kunne han få som sin!”

I stuen der bor så parret Andersen,
hvor Loui har Malou der er så køn.
Malou har dog en ven som hun har kær,
i forhold til Loui er han mere værd!
Hver weekend kommer denne bejler over,
hvor han ikke just ligger og sover.
Loui ved dog hvad der er på færde,
for han har venner, der glor og snager.
En weekend kommer han hjem til sin skat
med en knyttet hånd om et baseballbat.
Først når politiet kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”De var ellers søde,
men han bør få fængsel fremfor bøde!”

I kælderen bor en drikfældig gut,
ingen kender ham men hans navn er Knuth.
Hver dag sidder han i kælderen og tror,
at han ser spøgelset af sin mor.
Hun hjemsøger ham både dag og nat,
for hun var alt for kærlig imod sin skat.
Hun rørte hvor mødre ej skal røre,
og se det åbnede misbrugets døre.
I kælderen drikker Knuth for sig selv,
indtil han en dag drikker sig ihjel.
Hvis nogle hen til Knuths lig kommer forbi,
så vil de komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Han har ej haft det nemt,
men han ønskede nok at blive glemt!”

Bag huset og dets facader,
fortsætter livet og dets ballader.
Men husk! Man bør altid give rammen for livet,
for en grum skæbne er aldrig givet!

Der kommer en dag – Digt Af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Fri, 11 May 2018 15:42:24 +0000

Der kommer en dag
hvor vi vil grine af det hele
Hvor mit knuste hjerte
vil være helt
i dine hænder
En dag vil vi sidde
med ryggen mod muren
og suge solskinnet ind i vores sjæle
imens vi taler om alt dét
vores drømme er gjort af
Der kommer en dag
hvor duften af vådt græs
vil minde os om uovervindelighed
og gøre os vibrerende kåde
Hvor vi kan bruge vores sorg
som grundsten i vores videre færden
Hvor jeg vil hive minder frem
og smile oprigtigt, fordi det føles
godt

Der kommer en dag
hvor vi kan se tilbage
på alle vores dumheder og uforsigtigheder
og faktisk være okay
fordi vi trods alt er blevet
dem vi er
Der kommer en dag
hvor vi vil le
så blomsterne springer ud
og vækkeuret går i stå
Hvor én ulykke kommer alene
fordi vi er blevet mestrer
til at afværge og forebygge
Og en dag vil jeg fange solen
i mine hænder og kaste den
mod dit grædende ansigt
imens jeg fortæller dig
at vi snart vil kunne bruge øjeblikket
som noget værdifuldt og du vil
ryste på dit hoved og græde endnu mere
men du vil ikke kunne skjule
den lille smule af lykke
du gemmer i dine mundvige

Der kommer en dag
hvor mørket ikke kan nå os
og når det os alligevel
så går vi bare ud i lyset igen
Der kommer en dag
hvor jeg er blevet bedre
til at håndtere min smerte
og bruge den som årringe i min vækst
Hvor vi graver kartofler op
uden at blive solskoldede
imens din mor kommer med iskold lemonade
og en øl til dig
Der kommer en dag
hvor det føles som om
vi aldrig var gået i seng
og vi vil tage endnu en drink
imens vi ubesværet når
Whitneys høje toner
og ønsker vores ekskærester lykke
også selvom de maltrakterede os

Der kommer en dag
hvor vi hviler så meget
i os selv
at vi ikke finder det stressende
at grine og græde
på en og samme tid
På samme dag
Samtidigt
En dag vil vi aldrig
mangle kaffe eller penge
for vores økonomi vil være så kedelig og flydende
at vi ikke behøver at bekymre os
En dag vil vi kaste guld
efter vores børn
for at få dem på højskoler
så de kan blive intellektuelle individer
med hang til musik eller litteratur
Der kommer en dag
hvor vi vil græde
når Det er så yndigt at følges ad
beklæder kirkernes spir
og det vil være okay
og det vil være forventeligt
for jeg vil altid være følsom
og vi vil altid have kleenex med
i tilfælde af poetiske hverdagslinjer eller
brud i asfalten

En dag vil vi se tilbage på vores ungdom
og blive sentimentale og rørstrømske
imens vi deler en snackkurv
og sætter hatten på skrå
fordi vi faktisk gjorde det
Fordi vi rent faktisk gik hele vejen
Og mit hjerte vil slå
endnu hurtigere
når du sidder dér
ved vandet og stråler
og holder hele min verden
i dine hænder
fordi jeg var modig nok
til at give dig det

Der kommer en dag
hvor vi vil smile af det hele og
være lykkelige over
at vi turde at
give slip
på kontrollen
og satse hele butikken
Der kommer en dag
hvor du vil stå med mit hjerte
helt og bankende
imellem dine hænder
Og det er skræmmende
på en måde, der gør
at jeg glæder mig

Den forbudte tanke – Digt af Kristina Munch

KristinaM — Fri, 30 Mar 2018 20:15:58 +0000

Jeg har tænkt tanken
Den forbudte tanke om opgivelsens vej
fordi jeg ikke vil kæmpe mere

Jeg vil kke overleve
Jeg vil leve

Så jeg kaster håndklædet i ringen
Overgiver mig
Lader mig frygtløs falde
så lethedens vind kan føre mig hen
hvor luftstrømmen blæser

Og se mig så nu
Se mig flyve
Henover livets trafikerede veje
hvor speederen er i bund
og menneskene går med skyklapper på
ligesom jeg selv gik med skyklapper på
og med hjertet pakket ind i ståluld

Se mig nu
Se mig svæve på himmelen
Vægtløs og let som et stjerneskud
eller dansende på regnbuens farvepalet

Fri af de byrder
der vred sjælen på vrangen
og tyngede mine menneskeskuldre
på slagmarkernes pytter af blod, sved og tårer

Nu flyver jeg på overgivelsens vej
hvor hjertet slipper fri af buret
og sjælen finder sig til rette

Nu flyver jeg med udfoldede vinger
og trækker vejret frit

Rytmer af følelser – Digt af Kristina Munch

KristinaM — Fri, 29 Sep 2017 08:18:12 +0000

Du vågner en morgen
hvor fuglene synger
og glæden bobler i hjertet
som champagne
og intet kan stoppe smilet
på dine læber
eller de dansende trin
fra dine ustoppelige fødder
der selv på de glødende hjertekul
danser smertefrit henover

Men på et ubestemmeligt tidspunkt
får dine tanker ændret kurs
hen mod frygtens fangarme
som skaber grå skyer
langs panelerne i din stue
Måske blot en fornemmelse af noget
eller et ord der blev sagt forkert
som giver ekko i mørket
og får glædesboblerne til at forvandles
til angstens kryben i din krop

Tilbage i neutralitetens rum
hersker roens stemme
ihvertfald for en stund
Der hvor alting bare er
måske endda endeløst tomt
eller et velkomment hvilested
for den rytme af følelser
der i evige sekunder bølger gennem din krop
og reflekterer dig ud i verden
som et hav af vibrationer

Menneske – Digt af Kristina Munch

KristinaM — Sun, 10 Sep 2017 07:48:08 +0000

Dans med mig i solen
og gå med mig gennem skyggerne
for jeg er solskin og regnskyer
Tristhed og glæde
Sorg og kærlighed
Frygt og mod
Født i kontraster der lærer mig at være
menneske
med dage hvor vægtskålen vejer tungest
til enten den ene eller den anden side

Mød mig i lyset
Mød mig i mørket
Mød mig i regnbuens palet af nuancer
der pulserer i takt med mit hjertes slag
for hvert af mine åndedrag
der suger livet ind
og ånder livet ud
et sted
mellem drøm og virkelighed

Skabelse – digt af Kristina Munch

KristinaM — Tue, 29 Aug 2017 02:02:54 +0000

Aldrig har jeg betrådt så smukke stier
som på de ben
der til tider
usikkert bærer mig.

Som en rutchebane,
farer energier ind og ud
helt op til skyernes himmelrykte guddommelighed
og helt ned til helvedes flammer
for at stoppe brat op på jorden igen

Men alligevel aldrig
har jeg betrådt så smukke stier
som i min egen urskovs bevoksning
af nye opdagelser
gemt bag et viltert krat.

Aldrig har jeg følt
så meget kærlighed
i min have af ukrudt og roser
uforklarligt
og fascinerende
når det er uden for min kontrol

Og dog sker intet uden grund.
Jeg ved det nu.
Erfaringen lærte mig
at intet er tilfældigt.
kontrol kan slippes og tages i hånden
og dirigeres som et symfoniorkester
spillende
på de fintfølende emotioners strenge
som skaber de toner jeg er.

For aldrig har jeg betrådt så smukke stier
som opdagelsen af at kunne skabe
noderne
til mit eget livs musikstykke: “Simplicitet”
Toner
der vibrerer skingert i min krop
er ikke i harmoni med mig.
Mens de toner
der klinger som frydefulde vibrationer
bliver en node på mit blad.
Dog aldrig har jeg betrådt så smukke stier
som når jeg modigt overgiver mine strenge
til et andet menneskes hænder
spillende hengivelsens melodi
i den viltre have mellem roser og krat