elsker – Digtsamleren

Der kommer en dag – Digt Af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Fri, 11 May 2018 15:42:24 +0000

Der kommer en dag
hvor vi vil grine af det hele
Hvor mit knuste hjerte
vil være helt
i dine hænder
En dag vil vi sidde
med ryggen mod muren
og suge solskinnet ind i vores sjæle
imens vi taler om alt dét
vores drømme er gjort af
Der kommer en dag
hvor duften af vådt græs
vil minde os om uovervindelighed
og gøre os vibrerende kåde
Hvor vi kan bruge vores sorg
som grundsten i vores videre færden
Hvor jeg vil hive minder frem
og smile oprigtigt, fordi det føles
godt

Der kommer en dag
hvor vi kan se tilbage
på alle vores dumheder og uforsigtigheder
og faktisk være okay
fordi vi trods alt er blevet
dem vi er
Der kommer en dag
hvor vi vil le
så blomsterne springer ud
og vækkeuret går i stå
Hvor én ulykke kommer alene
fordi vi er blevet mestrer
til at afværge og forebygge
Og en dag vil jeg fange solen
i mine hænder og kaste den
mod dit grædende ansigt
imens jeg fortæller dig
at vi snart vil kunne bruge øjeblikket
som noget værdifuldt og du vil
ryste på dit hoved og græde endnu mere
men du vil ikke kunne skjule
den lille smule af lykke
du gemmer i dine mundvige

Der kommer en dag
hvor mørket ikke kan nå os
og når det os alligevel
så går vi bare ud i lyset igen
Der kommer en dag
hvor jeg er blevet bedre
til at håndtere min smerte
og bruge den som årringe i min vækst
Hvor vi graver kartofler op
uden at blive solskoldede
imens din mor kommer med iskold lemonade
og en øl til dig
Der kommer en dag
hvor det føles som om
vi aldrig var gået i seng
og vi vil tage endnu en drink
imens vi ubesværet når
Whitneys høje toner
og ønsker vores ekskærester lykke
også selvom de maltrakterede os

Der kommer en dag
hvor vi hviler så meget
i os selv
at vi ikke finder det stressende
at grine og græde
på en og samme tid
På samme dag
Samtidigt
En dag vil vi aldrig
mangle kaffe eller penge
for vores økonomi vil være så kedelig og flydende
at vi ikke behøver at bekymre os
En dag vil vi kaste guld
efter vores børn
for at få dem på højskoler
så de kan blive intellektuelle individer
med hang til musik eller litteratur
Der kommer en dag
hvor vi vil græde
når Det er så yndigt at følges ad
beklæder kirkernes spir
og det vil være okay
og det vil være forventeligt
for jeg vil altid være følsom
og vi vil altid have kleenex med
i tilfælde af poetiske hverdagslinjer eller
brud i asfalten

En dag vil vi se tilbage på vores ungdom
og blive sentimentale og rørstrømske
imens vi deler en snackkurv
og sætter hatten på skrå
fordi vi faktisk gjorde det
Fordi vi rent faktisk gik hele vejen
Og mit hjerte vil slå
endnu hurtigere
når du sidder dér
ved vandet og stråler
og holder hele min verden
i dine hænder
fordi jeg var modig nok
til at give dig det

Der kommer en dag
hvor vi vil smile af det hele og
være lykkelige over
at vi turde at
give slip
på kontrollen
og satse hele butikken
Der kommer en dag
hvor du vil stå med mit hjerte
helt og bankende
imellem dine hænder
Og det er skræmmende
på en måde, der gør
at jeg glæder mig

Tag mig med – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Fri, 13 Jan 2017 19:46:35 +0000

Jeg er fanget
i et bur af mine
egne ribben
Et gammelt hulrum
jeg ikke kan finde
en måde at komme ud af
Så tag mit slidte hjerte og tag
min brugte sjæl
Tag mig ud på den anden
side af poesibøger og rødvinsånde
Tag mig helt derud
hvor du befrier min vejrtrækning
og slår mig itu
Så jeg igen kan dulme bagved
ribben og åndedrag
og det blod, der løber
fra det åbne sår
der er det transplanterede organ
jeg prøver at integrere
i det kaos fagfolk kalder
kroppen
Mit forliste museum
Bysten over alle byster
Mit navn på en guldplatte
Forglemmigejerne
findes ikke her
Jeg transformeres langsomt
til et eksalterende organ uden
et sted at bo

Jeg ved snart ikke
hvad jeg skal
tro når mit legeme går i opløsning
som valmuer i vejkanten
Jeg ved snart ikke
hvad jeg skal
gøre når den ekser
som rustne fjedrer i regnvejr
Jeg ved snart ikke
hvor jeg skal gå
hen når jeg ikke kan gå mere
Den lille pige med svovlstikker og ømme tæer
Den lille pige med det store hjerte
der banker sig selv i stykker
Den lille pige, der er for lille
til følelserne, der gemmer sig
i buret af marv og knirkelyde
Så tag mig
og spred mig ud over markerne imens
jeg dør som snefnug i solskin
Tag mig med
væk som mørket i natten
der bliver ved og ved og
ved med at være den insisterende
kraft i mine ord
når jeg råber på dig
Be’r dig tage mig helt derud
hvor vi ikke kan bunde og jorden
først er giftig
når vi har fundet et helle

Tag mit hjerte og tag min sjæl
Hiv mig
ned i dybet
Over på den anden side
hvor solen er så rød
at jeg kan male valmuerne som grafitti
eller flette kranse
vi kan bruge som dekoration
på vores gravstene
Så vi har noget pænt at kigge på
når vi kommer igen

Kirsebær og andre metaforer for mødomsberøvelse – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Fri, 23 Sep 2016 14:50:52 +0000

Jeg tror jeg drømmer
når du splitter mig
som Moses og hans hav
Når du parkerer
alt det gode af mig
og det dårlige
jeg ikke kan skjule
på hver sin side af din libido
Jeg er din træl
din tøjte
din kvinde
og du rider min fornuft
som en mare på rov
Jeg kan ikke lade være (!)
med at underkaste mig
din befaling
og så dør jeg
lidt mere
Når du tapper mig
for blod og viljestyrke
Når du penetrerer mit sind
med dine borende øjne
og en ny verden
jeg ikke kan undslippe
Lad os kalde den
slem og sårbar
Bankende, rød
Som et kirsebær
der mister sin sten
og saften løber, løber, løber
og Moses ler
imens du græder
stille bag dit slør

Alt dét min mor ikke har fortalt mig – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Wed, 31 Aug 2016 08:26:54 +0000

Velkommen i de voksnes rækker, siger de
Men hvornår går man rundt og tænker på
pensionsopsparing og afrimning af fryser?
Hvem sørger for at gemme boner og bestille det blå sygesikringskort?
Og hvorfor bør man spare op til en regnvejrsdag
når man bor i Danmark?
Jeg er voksen
i træning
En nybegynder over 20
der bruger alt for mange penge
på kaffe og kjoler
og genbrugsguld jeg ikke har plads til
Jeg lider af højdeskræk
når det drejer sig om
at have fødselsdag og mine dage
med idolplakater er talte
fordi det ikke længere er ok
at få røde kinder
når hende med guitaren siger mit navn
Der er så mange ting
min mor ikke har fortalt mig
når jeg står i lort til armhulerne
fordi jeg igen handlede
før jeg tænkte
og skylder alt for mange penge
på love-kontoen
Jeg er et pragteksemplar
på nytænkning
ude af boksen
med en vis portion selvironi
og tålmodighed der rimer på godmodighed
Jeg er lige til den lukkede
træningslejr
hvor de laver krydser i insektstik
og erobrer illusioner med drømmefangere
En rookie
der gerne vil være med på moden
uden at tabe ansigt eller få rynker
Og så har jeg problemer
med min mor
fordi jeg griner og græder
og samler på sanseindtryk
når jeg burde samle på pantflasker
der vil hjælpe mine chancer for at betale husleje
og mindske selvsamme chancer for at blive kriminel
eller ende på spanden

Men min mor er også god
fordi hun holder mig vågen i mørket
så jeg kan se mine monstre
Fordi hun holder kæft og aer mig over håret
når jeg får ar på sjælen
og igen giver op
Fordi hun henter papvinen på en onsdag
Min mor er god
når hun vælger at tie stille
om alt det hun gik igennem
da hun var 17 og bly
Da hun skreg i smerte og fødte en freak med hofteskred og udslæt
Da hun fortalte
at hjertesorg gør lidt ondt
og selv lod mig mærke
at det er muligt at dø så grufuldt
og så genopstå

Der er så meget
jeg ikke aner en skid om
Så mange ting
jeg føler
er gået
direkte forbi mig
fordi jeg havde travlt
med at pille løgene ud af min mad
og afvise rødvin pga lugten
Havde min mor bare banket mig noget mere
oven i hovedet
var jeg ikke et omvandrende bevis
på aha-oplevelser gone wild
og eftertænksomme suk
Var jeg blevet alkoholiker for længst
og havde ejet et slot af konkylier
Havde hun spændt lidt mere ben
for mine tåbelige besættelser
havde jeg ikke været i besiddelse
af meditationskugler eller tømt Fona for dvd’er da jeg var 16
Men til mit forsvar
ville jeg være millionær
hvis man gør mine Jennifer Aniston film og stearinlysstumper op i penge
Hvis man refunderer alle mine årskort
jeg alligevel ikke benytter
Hvis jeg aldrig havde smidt alle mine møbler ud
for derefter at tage lån i banken til nye
Jeg er nok udenfor
pædagogisk rækkevidde
når min mor ryster på hovedet
og beder mig ringe og bestille tid hos tandlægen
fordi jeg er skrækslagen
for de dyre domme
han vil forlange
og jeg derfor vil græde
hele vejen ned til flaskeautomaten

Men af alt det lort
min mor ikke har fortalt mig
vælger jeg at se igennem fingre med
de allervigtigste ting
som terrorfrygt og juleaften på eget budget
Realiteten om at fredagsslik på et tidspunkt må holde op og tarvelige forsikringsselskaber
Som farvekombinationerne gul og orange og blomstertryk
Som hvordan man fylder en mørbrad
og hvordan bryllupper går ind og gør alting meget større
Og døden
Den død
hun aldrig snakker om
Den død
der ligger lige under kærlighed
som tvivlen
der giver mig et forskud
på de tanker jeg vil tænke
når hun en dag ikke er her mere
For jeg vil gerne være en god datter
Bare en gang imellem

Så jeg tager alt dét min mor ikke har fortalt mig
med mig i graven
når jeg har fundet ud af
hvad det er
Og så vil jeg takke hende
for hendes tavshedspligt
og tillid til
at jeg trods alt godt kunne finde ud af noget
stort

København, din skøge – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Tue, 07 Apr 2015 18:25:10 +0000

Jeg følger dig rundt i gaderne
på brosten og på fliser
du er min skøge,
min smukke natsværmer
og jeg suger alt ud af dig, som var du et rør
i min iskaffe
og du er våd og kold og jeg elsker dig
ligeså højt
som min løn
der giver mig mulighed for at ødsle mine penge,
bruge dem på dig
så du ikke dør
du må ikke dø
aldrig nogensinde.

Du er det bedste jeg har
når solen skinner og du er så forårskåd
at du kan sælge mig is og alt for dyre drinks
fordi du kender de rigtige steder
og jeg har lyst til at ruske i dig
få dig til at komme
udover min sørgelige sjæl
fordi det også bliver vinter igen
og jeg vil have dig
som du er nu
hele tiden
og med ukrudt, lugt og byggeri
i dit hjerte
jeg tager dig for den du er
når bare du ikke opgiver mig og mit håbløse rod
der vil elske med dig
råbe dit navn, igen og igen
imens vi vælter os i kultur
og du lover mig at forny mit årskort til dit palads
der er din dansende hverdag
din liderlige trummerum
der lever af min uforbeholdne kærlighed.

Det er ikke et sekund for tidligt
når du sælger dig selv
for min skyld
når jeg boltrer mig rundt i dine herligheder
som hemmelighedsfulde kys
som var de den forbudte frugt
fordi jeg skal tidlig op i morgen
fordi det kun er tirsdag og du lokker
med dit livemusik og de kulørte lamper
og så er jeg slået hjem
og må overgive mig til dine skørter
som en hundehvalp
der slikker og slikker
til sidste dråbe er væk og så blev det onsdag
og selvom jeg burde have dårlig samvittighed
over at bruge dig,
du underskønne afrodisiaka,
så gør jeg det igen i morgen og i næste uge
fordi du kan holde til det, skat
du er trods alt en by med godt ry
København.

Ko – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Tue, 26 Aug 2014 17:21:43 +0000

Det sniger sig
ind under huden.
Det klør,
som den tidsel, jeg prøvede at undgå.
Og mærket er stort
og svier og bider og ligner
omridset af min første, rigtige kærestes bil,
som jeg fik lov at køre ved stranden,
og nu er jeg for længst holdt op.
Holdt op med at tænke over,
hvad der kunne være blevet af os,
når jeg et kort øjeblik glemmer,
at jeg nu igen er alene og uden den bedre halvdel,
som så viste sig at være den rene indbildning.
Og jeg be’r til,
at blive sluppet fri,
så jeg en dag kan blive hel.
Men fordi jeg er en ko,
og ekskæresten er en ko,
og alle andre mennesker er køer,
der uforstyrret tygger drøv indtil det kilder ved ørene,
farer jeg hele tiden vild
i måske og hvad nu hvis,
og der skal jo også være mælk og plads til alle.

Men det sniger sig ind under huden,
som kærtegnet, når jeg blev aet med hårene.
Det ligger dér og venter.
Venter på at flyde over,
når jeg finder en måde at bryde ud på.
Når jeg bliver træt nok
af at være placeret i det lammende håb
af ubetinget kærlighed på trods,
og det kommer nok en dag,
når fornuften vender tilbage.
Det forsvinder nok en dag,
når der ikke er andet tilbage
end at grine
over dengang vi gik fra hinanden,
fordi det ikke var nok at elske.

Og så vil jeg stadigvæk tude over,
den manglende handlekraft,
dengang jeg bare gerne ville have din ring på min finger,
og du ikke kunne finde den,
fordi du ikke forsøgte.
Men jeg vil lakonisk kunne fortælle
om alle de køer en ko skal igennem,
for at opdage sig selv
når klokkerne ringer,
og man bliver i tvivl om,
om man skal følge strømmen eller sit hjerte.

Myg – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Fri, 20 Jun 2014 13:03:02 +0000

Lykken viser sig i glimt
og på papir, når jeg får sendt et brev.
Og modtageren vil ikke vide, hvad ramte
for pludselig står års kendskab til regnskab
og afslutningsvist sætter jeg et aftryk af mine læber,
trods alt.
For de har jo boet hos rette vedkommende,
og været lykkelige og fugtige.
Og det må man ikke glemme, skriver jeg.
Det må man ikke glemme.

Fejlagtigt og åbenlyst skriver jeg min store kærlighed
og streger det over med kvajeblæk,
for det gjorde alligevel for ondt.
Og måske er jeg dum som en dør,
som jeg sidder her og formulerer et jammerligt testamente over vores fælles fortid
og den separate fremtid.
Og jeg glemmer med vilje nutiden,
for den er ikke værd at nævne.
Den stikker bare til min facade,
og det kan vi ikke have.
Jeg knækker kun i trygge rammer,
og de ligger i ruiner for tiden,
så det ville være spild af kultur.
Det skriver jeg med skråskrift,
og håber, billedet bliver læst.

Jeg har lyst til at berette om mit cykelstyrt,
men jeg ved, at det vil være som at tale til en væg
bare fordi jeg ikke bruger hjelm
netop fordi prædiken gør mig harm og modstandsdygtig,
og nu skal jeg heller ikke passe på mig for dig mere.
Men du skal altid køre med sele, understreger jeg.
Altid køre med sele.

Og jeg tegner et hjerte
på midten af det linjerede papir,
og skriver vores initialer med citronsaft.
Måske du ser det en dag,
måske rette vedkommende løser gåden.
Og i det med småt
skriver jeg, at jeg elsker dig
og at jeg altid vil elske dig,
også selvom vi aldrig vil mødes igen.

Så imens blækket løber med det spildte saltvand,
prøver jeg at konstruere en passende afslutning.
Men må konkludere, at det endnu ikke er muligt
at afslutte noget uafsluttet
med et opsummerende, metaforisk opstød.
I stedet vedhæfter jeg vores feriefoto fra i fjord,
og lader det være sidste ord,
imens jeg mærker hvordan dit navn smerter min tunge,
og jeg fordufter
som dug fra solen
en sensommeraften i myggelysets skær.

Skrøbelig – Af Cecilie Kristensen

Cecilie Kristensen — Tue, 15 Apr 2014 09:51:58 +0000

Når mosgrønne øjne beskuer
min voksblege hud i min seng
kravler jeg ind og forsvinder
i mit tågede, sort/hvide sind

Bag væggen er dine hænder
der kravler og søger mit bryst
Du tæller og hvisker og lyver
I nat er det alt, alt for lyst

Og tiden har blodrøde læber
der farver din hud som en nål
Vi elsker som ingen kan det
på dit flossede birketræsgulv

Og alle de flammer du starter
de gør dig til kongen af nætter
Mit sind er nu splittet og tørt
og væggen har mørkegrå sprækker

In Spe – Af Cecilie Kristensen

Cecilie Kristensen — Sat, 12 Apr 2014 10:53:31 +0000

Jeg dykker ned
i dine blonde krøller
og tæller støvfnug
på din ryg
der roterer og skifter form
i mit forstørrelsesglas
og kæmper om
at ligge det bedste sted
på din lænd

Du krøllede kvinde
jeg må have dig
under min hud
og sno dine lokker
om min pegefinger
indtil det bliver lyst igen
For jeg kan ikke bære mere
af den der virkelighed
og at vi to er så fandens
forkerte

Du snakker om månecyklus
og kvindecyklus
og jeg må kysse dig
på inderlårene
så du tier stille
og glemmer vores verden
og alt hvad den tilhører
Som kærester og kærlighed
og alle de bundne forhold
vi har lænket os fast i

Du hvisker sætninger
om sange af tynde piger
der aldrig får bryster som dig
og det er sandt
Du er helt perfekt
og jeg må gå nu
for jeg skal lave mad
og du skal på arbejde
og tiden er forbi
igen

Men vi kommer tilbage
til de duggede lagener
for jeg har blonde krøller
mellem fingrene
og vi er ’’Den Store Kærlighed’’
in spe

ceciliesund.dk