Skønhedspletter – Af Nanna Lundgaard Arbøl

Det bløder
fra alle steder, der engang huserede mine skønhedspletter.
For jeg skar dem væk,
udhulede dem
imens jeg hulkede.
Ikke på grund af smerte,
men på grund af alle de minder, de bar med sig.
For jeg husker dengang du talte dem,
hvordan det kildede og hvordan du kyssede.
Men nu bløder jeg bare.
Fra alle steder på min krop,
og jeg føler mig dum,
som jeg sidder indsmurt i min egen blodpøl.
Fordi jeg elsker så meget.
Fordi du ikke kan finde dig selv.
Fordi du skal tænke over, om du er klar til et liv med mig.
Og sikke en lussing, sikke et slag.
Jeg tegner flere skønhedspletter,
så der er mere at bløde fra.
Og du kontakter mig ikke.

Og jeg brækker mig
over folk, der prædiker om,
at der er mange andre fisk i havet.
Og om at man skal op på hesten igen.
Pak jeres rådne dyremetaforer sammen
imens jeg sidder og forbløder
udover hele min sølle kærlighedsillusion.
Og mine fedtede fingre tegner knuste hjerter
i den røde masse,
i takt med lyden fra min rallende hals.

Men hvis jeg nu – udfra mit abstrakte syn
og mit kunstneriske øje,
tegnede en plet på brystet,
og bildte mig selv ind, at den var god nok.
Så kunne jeg grave og grave og skære
lunser af kød,
spolere mit bryst til ukendelighed,
og dermed ikke tænke mere på dig.
Mit hjerte ville stoppe, mine øjne fryse,
og der ville ikke være mere at komme efter.
Og du behøvede ikke overveje
om du overhovedet skulle kontakte mig igen.
For jeg ville ikke være der.
Og du kunne blive fri
og jeg kunne forblive død
og alting ville være lettere.
I stedet for alle de drømme om børn, rejser, køleskab og leve lykkeligt til døden os skiller.
Dem kan jeg tage med mig i graven,
og brøle over dem og dig og over dengang vi var glade,
men lige nu håber jeg, at mit synsbedrag vil hjælpe mig,
som et glitrende fatamorgana,
så det eneste spor efter min hallucination
ville være den knaldrøde farve,
og hjerter tegnet i ubrugeligt donorblod.

 

16888_10151437898499939_1272726209_n

Dumme svin – Af Cecilie Sund Kristensen

Untitled

Du er fantastisk
dit dumme svin
Så fabelagtigt gennemtænkt
i endnu et par af de der
lyseblå slimfit
og et bælte
jeg kan rive i
og kæmpe op
i min higen efter
smagen af dig

Du er sublim
din fucking nar
som du giver mig den skyldfølelse
du selv nægter at bære
Så fandens sikker
i din fremtræden
at jeg kun kan være din
i weekenden

Du er elektricitet
på mine fingerspidser
når de danser
op af din mave
og jeg mærker stødene
mellem mine ben
Så betagende
Men alligevel
helt forfærdelig

Du er duften
der efterlades i undertøjet
som det ligger på trægulvet
glemt og fortrængt
i hjørnet af din
dumme maskulinitet
hvor jeg sejler
og bliver søsyg
i dampen af vores
“Venskab”

Du er skønheden
i løgnen
der forfører mig
og elsker med mig
når jeg er helt alene

Du er forbandelsen
og de åbne sår
når jeg endnu engang er faldet
og nægter at tro
jeg kommer op igen

Du er poesi
fra min hånd
når du igen har smidt mig væk
og nægter at svare
på mine beskeder

Du er porno
i sit bedste øjeblik
lige inden klippet slutter
og man efterlades
med den der eftertragtede
afslutning
og starter forfra
med sit eget selskab
Ensom og fugtig
med samme tanke i hovedet
Samme savn efter mere

Du er den sidste
dråbe vand
jeg sluger
under ørkensolen

Du er fantastisk
dit dumme svin

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/11/04/dumme-svin/

[fblike]

24/2/13 – Cecilie Kristensen

FxCam_1323717770950 - Kopi
Vi kunne blive ved
i en forpestet klam uendelighed
og bilde os ind at sjæl og samvittighed
ikke er noget vi har brug for
Vi kunne blive ved
og lade nætterne gemme os
fra den der uhyggelige virkelighed
vi nægter at være en del af

Vi kunne rode rundt
i et evigt smadret følelsesregister
og se bort fra det at vi to
intet har tilfælles
andet behovet for hinanden
og alle de dage
vi har brugt på at lyve
overfor dem vi elsker

Vi kunne blive ved
med at fare gennem verden sammen
køre rundt og te os åndssvage
indtil du ville stoppe bilen og sige
”baby, du skal gå. I nat er det forbi”

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2013/02/24213.html

Collage – Af Cecilie Kristensen

Gnid dig ind i mig og
buk dig for de andre
Led dig selv ind bagved
klistrede ansigter og
gem din blege tunge
bag en eller andens
grimme stive lem
Husk på at du altid
kan købe dig ud
af limens klistrede favntag
hvis du har håndører nok
på lommen

Ønsk dig væk fra rammen
eller lær at leve med den
og alt det andet der kontrollerer dig
Skygger og bunker af øjne
der alle brænder sig ind til dig
Blå, grønne, brune, gule
der stirrer ondt
ind på dit bryst
og laver brandmærker rundt
om dine frysende brystvorter
med en enkelt tanke i hovedet
som de aldrig kan slippe

Lad nu vær at lade tankerne
være tynde og porøse
Jeg vader lige igennem dem
som var de sølvfarvet spindelvæv
hængende over en mørk tåget gade
en fugtig nat i September
Du hænger ikke der
men over min dobbeltseng
bagved alle de andre mennesker
jeg har spredt benene for
i mine farverige
unge dage

Der hvor du
var den eneste kvinde
i mørket

[fblike]

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk