Fra det sekund du sprang
og fløj ud på himmelen
med stækkede vinger
som en såret sort fugl
faldt du mod jorden
i et lydløst skrig
og lod livet få en ende
i en dyster beslutning
der fik stenen til at rulle
og min verden til at splintres
for dine tabte drømme
der fangede mig ind
i ubesvarede spørgsmål
som aldrig finder svar

I det sekund du sprang
og fadede bort
som et stjerneskud på himmelen
stod jeg tilbage
i et hul af savn
og en fordrukken mor
i en fremtidserindring
som en faderløs unge
der endnu basker rundt
for at finde en retning
i vildfarne vinde
og på vaklende ben
med et hjerte der tvivler
på det sekund du sprang