flugt – Digtsamleren

Stemmen i dit hjerte – Digt af Kristina Munch

KristinaM — Wed, 16 Mar 2016 12:29:40 +0000

Mærker en rislen i hjertet
hver gang de små ting
jeg drømmer om at gøre
bliver gjort
Når jeg lytter
shyyy
og følger hjertets stemme
som fortæller mig alt
jeg behøver at vide

Så hvor har jeg været?
hvor har jeg sovet?
Hvor gik jeg i dvalens tornerosesøvn?

Hvorfor spiste jeg ikke af frugten på træet
men kun af de nedfaldne æbler?

Hvorfor så jeg ikke?
Hvorfor følte jeg ikke?
Hvorfor mærkede jeg ikke?
Hvorfor lyttede jeg ikke?
Og hvis jeg lyttede
hvis stemme hørte jeg så tale?

Hvorfor gør vi mennesker det
vi ikke ønsker at gøre?
Hvad driver os?
Hvad leder os?
Hvad motiverer os?
hen mod de mørke stier
af ubevidst væren
ubevidst handling
drevet af rifter
og drifter
fra mudrede vådområder
af savn og afsavn
svømmende overdådigt
i slørede drømme og håb
fra smerte og sorg
vi stædigt bærer med os
som en tryg illusion
om noget vi kan genkende og forholde os til
og måske endda ønsker at slippe
Eller gør vi?

Løber vildfarne i ring
og jagter vores egen hale
og måske fanger vi den
og bider os glædesfulde fast
Indtil tanken strejfer os:
Hvad så nu?
Så slipper vi halen og starter forfra
for vi kender kun legen med halen
men ikke den uden
Og hvad er vi
hvis der ikke er noget at jage?
Ikke er noget at opnå?
Ikke er noget at løbe mod?

Tomhed
Stilhed

Ser os selv
Mærker os selv
Føler os selv
Hører os selv

FLYGT

Hvis du bliver
forlader du jo livmoderens trygge favn
og der er intet mere at flygte fra
Intet at jage
intet at opnå
intet at løbe mod
andet end at lytte
SHYYY
til stemmen i dit hjerte
til stemmen i mit hjerte
til stemmen i vores hjerter
I live
Vi lever
Vi er

Talte dage – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Sat, 31 Oct 2015 12:11:01 +0000

Der findes dage
hvor jeg farer vild
i sammensuriet
af mine længsler
og handlinger
Dage
hvor jeg ikke kan
kende forskel
på mine fodspor
og jeres hverdagslalleri
når I bytter om
på fredag og onsdag
og lugter af sprut

Der findes dage
hvor du kan se
i mine øjne
at jeg forsvandt
for længe siden
Hvor jeg arbejder
imod min egen skygge
for at kunne spejle mig
i jeres
Dage
hvor solen bliver ved
med at skinne
bag mig
Hvor jeg ønsker
ikke at kende nogen
der trækker vejret
så synkront
at jeg får gåsehud

Der findes dage
hvor jeg ikke siger noget
af respekt
for stilheden
der bor i alle jordens hjerter
Hvor jeg hellere
vil være fiktion
Hvor sorg er en blomst
jeg vander
for at deltage
i min egen undergang
Som en autoritet
En spiral af følelser
der har hobet sig op
og snart
tilintetgør
mig

Sorgens Dronning – Cecilie Kristensen

Cecilie Kristensen — Sat, 02 Mar 2013 21:49:34 +0000

Klædt i sort
banker hun på din dør
og bukker sig langsomt
med hovedet på skrå
Søger dine tårer
det der gør dig fuldkommen
for at samle dem
i sit bedrøvelsesarkiv

Med lak på skoene
træder hun skridt for skridt
over din barriere
og mærker dig på huden
Du søger trøst
i hendes smil
mens hun samler tanker
i sine lommer

Under hælen
ligger støv fra gadelygter
og lyser gyldent
hendes fodspor op
Dine læber rammer dem
og du kysser asfalten
som om det maleriske
blev bogstaveligt

Filmisk svæver du
på en rus af hendes blik
op mod en stjerneklar himmel
med håbet gemt i knyttede næver
Alt sammen noget du drømmer
mens du venter på
at komme helt ud
af din klistrende virkelighed

Helt ud
til hende