Kilder af blod springer
fra mine fingerspidser
jeg glider ned mellem
mine fire sorte vægge
som skygger fornuften

Tankerne kommer ud
som mennesker der ser ned på mig
de siger de ting jeg ikke vil høre
og påpeger de ting jeg ikke vil se

Ordene kommer ud som slanger
og de tager kvælertag på min hals og lemmer
de danner sig til kæder
en for sorgen
en for smerten
en for vreden
en for ensomheden
og en for angst
at jeg aldrig kan
overkomme migselv igen