Det er grimt
at være en medløber
og skjule sandheden bag
smil og tårer og fake fortrydelse
når alle nætter består af
at få dem til at ville have mig
så jeg kan få lidt selvtillid
og derefter gå min vej
fordi jeg alligevel ikke tør

Jeg er et ’’sidst-i-folkeskolen-individ’’
i min logik
Der brænder broer i søvne og
sutter pik i drømme
og jeg ville ønske
at jeg var en anelse speciel
så jeg også kunne drikke hver dag
eller ryge tynde cigaretter
ingen kendte navnet på
mens jeg sad på min altan
fyldt med blomster og visnende
kærlighed

Men jeg er inden for rammen
i mit polaroid-agtige liv
hvor jeg slørret og mat
står op og går i seng
hver eneste åndssvage dag