forår – Digtsamleren

Tælleteknik – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Thu, 12 Feb 2015 14:08:08 +0000

Jeg vågnede op en dag og lignede en der havde grædt
og det havde jeg sikkert også
fordi nætterne er så ufattelig lange og tunge og kolde og fulde af tanker
og rumlen i maven over om jeg nogensinde bliver glad igen
for hvordan måles glæden
når man ligner en vandrotte, en pandabjørn og en gadehund på samme tid
en der har festet og grædt og sunget og tvunget
sig selv til at oppe sig og gribe dagen
og tælle den skide glæde
i mængder af gode kopper kaffe
omgange i karrusellen
både af clementiner
blade på margueritter
repeat-afspilninger af mine yndlingssange
og antal af gange jeg får andre folk til at smile
men ligeså mange gange jeg tæller glæden i de gode tude-afsnit af min favoritserie for tiden
ligeså mange gange springer mit hjerte et slag over
i benægtelse over nogensinde at komme videre
derud hvor jeg kan elske igen
hvine og fnise igen
blive rød i kinderne når jeg ser flotte ben og kysser stedet bag øret igen
ja endda stole på at tungens ord stemmer overens med samvittighedens
når vi står ude foran 7/11 og deler en donut
inden jeg inviterer dig med hjem
så jeg kan forsvinde i dine øjne og blonde hår
og måske endda holde forår i februar
når du fletter en krans af blomsterne fra mine vaser
og jeg begynder at tælle glæden i at trække vejret
og alle de gange jeg griner
og tænker
og får lyst til sex
og håber på at jeg må holde dit hår næste gang du har tømmermænd
og skulle jeg dø ung
fordi jeg måske lider af OCD’ens tælleteknik
så ville jeg trods alt dø en glædesfyldt død.

Mod lyset – Af kristina Munch

KristinaM — Thu, 24 Apr 2014 06:24:02 +0000

Sidder i karmen

og lytter til forårets kalden

bag sprækkerne

på de nedrullede gardiner

hvor lyset falder ind

som små fangarme mod min krop

der søvndrukkent strækker sig

ud af den dvale

der fik tiden til at gå i stå

Ser en lyskegles mønstre

danse skyggedans på min hud

som små tinsoldater

med kanonkugle eksplosioner

der sprænger ruden i stykker

så jeg kan springe ned

og ud gennem hullet

af den hungersnød

der sultede mit liv for længe

Løber ud i solen

der favner mig overdådigt

og smelter mig hel

I varme trygge glødelampe arme

som vugger mig til dans

mellem krokus og liljer

og fuglekviddersang

der muntert bebuder

den mørke tid er endelig forbi

Nu – Af Cecilie Kristensen

Cecilie Kristensen — Sun, 31 Mar 2013 17:12:33 +0000

Menneskemylder
frem og tilbage
Gående
Solbriller
Solstik
Frostgrader
Alligevel mylder de til
køber øl og vand
For overpris
Årets første is
ligger stadig
på deres tunge
Tomme samtaler
Weekendens sidste øl
Solbriller
Solstik
Hullede all stars
på revnede brosten
Både ved kanten
som gynger
Vugger verden i søvn
men aldrig helt
under dynen
Ja, de gynger
Synger
Sømænd, rigmænd
overklassen svier
skriger
af glæde
fordi en time i sengen
er mindre værd
end deres sokker
Barnevogne
klapvogne
samt børn på løbehjul
leger skjul
med deres lillebror
der hænger i snor
på maven af mor
Plastichjul
der ridses mod sten
mens jeg sidder alene
på en værtshus-cafe
og leger overklassenar
fordi mine kartofler
kun kan koges
al-dente
Politikeren ved min side
med en Irish coffee i hånden
og et smil på læben
griner højt og råber
’’de regner den aldrig ud,
de fucking udskud’’
Sorte sko
brune sko
Orange, blå, hvide, røde sko
tramper løs på Vesterbro
Ikke her men derover
Og vi lytter
for vi længes
inderst inde
efter at være dem
som nyder tilværelsen
med en øl i hånden
og en smøg i kæften
Men vi er forældrene
eller de kommende forældre
der savner indhold
seksuelt vedligehold
for at vi kan
komme videre
Solbriller
Solstik
Aftersun
på ungerne
på trods af frostvejr
Begyndende
forårsvejr
4-årige i flyverdragter
malede masker
Knurhår, øjenbrun, røde læber
De synger
Mariehønen evigglad
får en flad
og serveres på det slidte kobberfad
med et æblefrø i kæften
og et ’’kom nu op på hesten’’
og 130 cykler bagfra
der larmer og ringer og de råber
GÅ NU VÆK
jeg cykler her
Kære cyklister
skrid med jer
Dette er
mit kvarter
Bilfrit område
Læder, dun, termojakker
Englændere
Australiere
Franskmænd
Italienere
Endelig godt vejr
vinteren var jo lang
nu er foråret her endnu en gang
Vi smiler
Jeg smiler
For jeg
er her også

Sømandshjem
Mc Joy’s
Jeppes badehotel
her lever vi vel
Bilen parkeret
gratis om søndagen
cafe-åbent
Søndag søndag søndag
Det var mig
Der tog dig
og gjorde dig til
en Gud
Høje hæle og kondisko
gennem Nyhavn
forbi bådene
der slingrer sig
med bølgerne
Lader dem slikke sig
på bunden
og råber hurra
for hver gang
de bliver trådt på
Måger lander og skider
men her er smukt
her er godt vejr
alt er fantastisk
Solstik
Solbriller
Handsker, hue
forårsjakken på
Gult lys?
For hvad?
En bus
på min bilfri gade
Pissoir
i samme retning
Der må jeg
ikke gå ind
Det lærte de mig
i børnehaven
Iphones
Leffe Blonde
Jacobsen
Mørk, Lys, snaldrethed
Kærlighed og selskab
Fremmedes samtaler
Hilsner
smil og venlige øjne
København
Du rummer det hele
De hjemløse er blot
lidt længere nede
Alene går kvinden
med pandebånd og fletninger
og konverserer i sin smartphone

Lyset er grønt
NU!

ceciliesund.wordpress.com/2013/03/31/nu/