Løber mod den utæmmede skov
mens regnen siler
og jorden maler din perfekte hud
i mudrede ujævne klatter
mens du uhæmmet hyler
af de sår i hjertet
den hvide farve ikke kunne heale

River modetøjet itu
der stramt har formet kroppen
til et glansbillede idyl
af rigtig kvindelig væren
Flår huden til rifter
så neglene knækker
og smager den røde jernsaft
så idyllen forstummer

Står der midt på vejen
med åbent skød og viltert hår
og skarpe sultne øjne
for at gribe hvad der lyster
efter år bag lukkede ruder
af rigtigt og forkert

Og grådigt vil du æde
af hud og kød og safter
i utæmmet uhæmmet væren
fri
af fængslende længsler
til at følge hvad der er i dig
af farverskalaens nuancer
og danse med din livsimpuls
i en symfoni med sjælen

Dage med trolde og nætter
med faldne drømme
og en kælen
med det mørke

Jeg vil sparke døren ind
og finde mit lys
i sprækken
og omfavne min

Nyfundne frigørelse..

Photo By Bastien Vaucher

Jeg ville ønske at de der
fribytterdrømme var mine
At jeg længslede lidt
efter den der forførende frihed
At jeg brød mig om at befinde mig
på havet og på øerne
og leve hver eneste dag
som blev jeg ædru i morgen

Jeg ville ønske jeg kunne
give dig den tilfredsstillelse
at være lidt mere som dig
Lidt mere den frie sjæl
flyvende over mørke bølger
med en flaske i hånden
og et ar over øjet
råbende mod vinden

Jeg ville ønske jeg ønskede
at blive din flyvende sjæl
og at min lejlighed i midtbyen
ikke var så fandens sikker
At jeg kunne komme væk
fra den der travle hverdag
og væk fra de lysende skærme
og endelig blive fri

Hvis nu bare jeg kunne
nyde at være derude
og på den måde kunne følge med dig
Hvis ikke jeg var så fandens optaget
af at følge med alle de andre
så kunne vi måske
Men kun måske
blive frie eksistenser
Sammen

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/10/20/frie/