fuld – Digtsamleren

Alle alene i verden – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Thu, 16 Jul 2015 18:41:59 +0000

Vi er viklet ind i følelser
og take-away nudler
og det er faktisk ikke til at bære
når solen skinner
os direkte ind i vores brugte sjæle
og vi ikke har fået nået at lappe vores cykler
så vi kan cykle hele vejen over
på den anden side.

Det er den kollektive død
vi ser i øjnene
når vi går på line
og prøver for alt i verden ikke at være bange for at snuble
og falde og misse
vores store chance for et kys og et knald,
en lemfældig mulighed for at opnå at blive holdt af
eller sågar elsket
for de mennesker med blå mærker
som vi nu engang er
som vi også har været før
og som vi igen bliver
når vi kigger mod himlen
imens vi trasker henover Dronning Louises bro
og drømmer om at drikke os fulde i hvidvin
fordi det føles som det eneste rigtige at foretage sig.

Mit hår er Medusas slanger
og vi ligner alle sammen hinanden
selvom hun er smukkere end alle andre
og vi burde ikke have lov til at være så skødesløse med vores hjerter,
vi burde straffe vores forældre og deres manglende info
og den forbistrede utopi
der er kærlighed
der er den totale hengivenhed
der til forveksling kunne minde om en synergi
der smager af blodrøde kirsebær på en sommerdag
og det vil helt sikkert få os til at tippe
til at dø
når vi ikke længere kan se noget
for bar køer på cykelstier og bannere på Christiansborg.

Vi er en uendelig omgang kluddermor
en uløselig Sudoko, et tårefremkaldende sug
i maven
der hvor vi gemmer de følelser
vi fordøjer over længere tid
igen og igen og
lige til vi igen kommer i tanke om
hvordan de nye læber gør os skøre og liderlige
og så gør det alligevel ingenting at gå lidt rundt i gaderne alene.

Fremmede – Af Cecilie Sund Kristensen

Cecilie Kristensen — Sat, 22 Mar 2014 13:39:38 +0000

Som jeg dratter om i min mørkeblå verden
med vejen på vrangen
og skulderen på skrå
Så går jeg
som et skelet
med hånden slæbende
mod byen
i mine fulde sko
hvor jeg satte farten op
for alt vi var
og elskede

Her mindes jeg
vægtløshedens beskidte løgne
og spytter på gruset
i mine hænder
så sårene kan bjerges
med noget af fylde
der har lidt mere vægt
end vores ærlighed
og knytnæverne
om hjertet

Og der er ingen ende
igen i nat
og vores feudale forhold
formindsker fremmedheden
i evigheden
og lover os det hele
Men vi bliver sat i cirkler
og der kan vi vandre
og vandre
mod kærligheden
der skulle ligge ved enden
og varme sig selv op
så den ikke gør så ondt
at komme i gang med
Og der er vi bare
for det er fint nok

Og min hånd er slæbt videre
uden forbehold
for fangsten
der triller med
Intet blik på betydningen
af vores genfundne
fremmedhad
til hinanden

ceciliesund.dk

Frie – Af Cecilie Sund Kristensen

Cecilie Kristensen — Sun, 20 Oct 2013 18:33:47 +0000

Photo By Bastien Vaucher

" data-large-file="https://i0.wp.com/digtsamleren.dk/wp-content/uploads/2013/10/Cecilie-13.jpg?fit=740%2C493&ssl=1" class="size-medium wp-image-1368" alt="Photo By Bastien Vaucher" src="https://i0.wp.com/digtsamleren.dk/wp-content/uploads/2013/10/Cecilie-13-300x199.jpg?resize=300%2C199" width="300" height="199" srcset="https://i0.wp.com/digtsamleren.dk/wp-content/uploads/2013/10/Cecilie-13.jpg?resize=300%2C199&ssl=1 300w, https://i0.wp.com/digtsamleren.dk/wp-content/uploads/2013/10/Cecilie-13.jpg?resize=1024%2C682&ssl=1 1024w, https://i0.wp.com/digtsamleren.dk/wp-content/uploads/2013/10/Cecilie-13.jpg?w=1480&ssl=1 1480w, https://i0.wp.com/digtsamleren.dk/wp-content/uploads/2013/10/Cecilie-13.jpg?w=2220&ssl=1 2220w" sizes="(max-width: 300px) 100vw, 300px" />

Photo By Bastien Vaucher

Jeg ville ønske at de der
fribytterdrømme var mine
At jeg længslede lidt
efter den der forførende frihed
At jeg brød mig om at befinde mig
på havet og på øerne
og leve hver eneste dag
som blev jeg ædru i morgen

Jeg ville ønske jeg kunne
give dig den tilfredsstillelse
at være lidt mere som dig
Lidt mere den frie sjæl
flyvende over mørke bølger
med en flaske i hånden
og et ar over øjet
råbende mod vinden

Jeg ville ønske jeg ønskede
at blive din flyvende sjæl
og at min lejlighed i midtbyen
ikke var så fandens sikker
At jeg kunne komme væk
fra den der travle hverdag
og væk fra de lysende skærme
og endelig blive fri

Hvis nu bare jeg kunne
nyde at være derude
og på den måde kunne følge med dig
Hvis ikke jeg var så fandens optaget
af at følge med alle de andre
så kunne vi måske
Men kun måske
blive frie eksistenser
Sammen

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/10/20/frie/

Magi – Cecilie Kristensen

Cecilie Kristensen — Mon, 03 Jun 2013 09:20:15 +0000

Ovenpå byens rytmer
flyder væbnede håndtegn
sammen med bidende øjne
der skriger på eksistens
i nattens sure opstød
Hvor jeg faldt sammen
på gruset mellem råbende folk
og græsset dansede og dunkede
under mig

Her fløj støvet
alle vegne det kunne komme
og flasker sprang i luften
bag campingvognen
under en ølkasse
for længst tømt for indhold
uden en dråbe tilbage

Tørheden stak i min gane
mens min tunge fandt vej
ind til din og vi
rejste os og dansede
ned mod stjernerne
hvor havnen startede
og lyset eksploderede
når vores fingerspidser mødtes

Lanternerne fløj
oppe over vores hoveder
og vi strakte armene efter dem
for at fange eventyret
og blive taget væk fra denne virkelighed
Disse kommende tømmermænd
der hiver os tilbage fra magien
og lader os fortryde alt det
vi ville leve evigt på
i nat

http://ceciliesund.wordpress.com/?p=1797