solen står højest

Føler jeg varmen

omslutte mit ansigt

Føler brisen suse hen over

det der engang var virkelighed

Men nu kun minder.

Jeg mindes en tid hvor

alt var legende let

Hvor lektierne kom i anden række

og hvor fodbolden kom i første

Hvor der engang var en dreng

er der nu en ung mand der er

Ved at få de symbolske hår på brystet.

Jeg får lyst til at

opfinde en tidsmaskine

For at kunne rejse tilbage

til den tid hvor jeg var på toppen

Toppen af mit eget liv.

Men jeg lever i minderne

af en tid der er gået

Som nok aldrig kommer igen

i form af tilråb og jubel fra tilskuer

Af en fodboldkamp de har betalt for.

Jeg ønsker ikke længere at være fodboldspiller

men derimod ønsker jeg at leve et langt liv

Hvor jeg kan dyrke mine egne afgrøder

i en have hvor jeg fører riven i muldet

Af jord jeg selv har luet og plejet som det var mit barn.

Jeg vil være gartner hvor jeg kan

komme til orde når jeg har lyst

For planterne kræver kun lys og vand

en smule kærlighed, men de

Bliver større og flottere af at man taler til dem.

Se de har et liv ligesom alle andre

de taler bare et sprog som vi ikke forstår

De taler i gåder af tiden hvor de

kun var frø ligesom vi har været spæd

I en tid hvor vi behøvede vores forældres hjælp.

Men når de vokser op i lyset af solen

og i regnvejret af livsgivende væsker

Rejser de sig op under himmelens tag

hvor vi alle vokser i vor herres hjem

Af fotosyntese der gør at vi ser bedre ud

aftenen forinden.