Jeg har spist mit armani jakkesæt – digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 12 Jun 2023 13:58:33 +0000

Med tre jordnødder som garniture
Man kan vel stadig lide luksus.
Jeg kunne håbe min var søn her.
Men jeg solgte ham for nødderne-

-Sødmesødt
jeg fik tre, han er to værd.
Vanvittigt Værdisætning.
Men salgsteknikken sælger.
Lidt gammelmandsgrøde.
Den går glat igennem-

-Man glemmer ikke professionen
Glat tøjet, smil, Smil SMIL!
HAHAHAHAHAHAHAHAHA!
Grin af hans jokes! vis gummerne!
Giv HÅND ——————- Tryk TIL!
-Til taberen tror han har vundet.

Vidunderligt!
Hvad man lærte af læren
Stk. 1. Vær prangende pæn
Stk. 2. Vær godtroende god.
Stk. 3. Vær rivende resolut
-Og salget er slut!

Surt krakket kunne komme
kammeraterne kredsede,
Kradsede og krakelerede
i værdipapirer der blæste på børsen

Gad vide hvad de vrider i dag?
Salg af klima kvoter pr. kiloton?
Banal Bolig spekulation?
Klassisk Credit Defoult swap?
Hvorfor sidder jeg stille?

-Fordi jeg ikke stilles tilfreds!
Stilsiddende stilletænkende
Sætter jeg tanke i næste
PROJEKT!

PROKLAMATION!
Til alle vildredede
Børsspekulanter
Og andre
Kværulanter:
(Brugtvognsforhandlere)
Som søger
fed Fed FED!
Forrentet
Forretning
-Ring i min retning
Gode råd kan i hyre
Hvis i vil gøre verden dyrere!
For hvem ved bedst?
Djævlen selv
Eller vor herre til hest?

Hændernes Helvede – Digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 05 Jun 2023 13:54:12 +0000

Min farfar lavede det samme hver dag på en fabrik,
opsynsmanden sørgede for at der ikke var tid til slack.
Hele hans arbejdsliv gik med at skrue på et gevind
alt det skrueri satte sig i hans krop og hans sind.

Min farfars hånd skruerede også når han ikke var på job,
det var som om hans hoved ikke kunne sige stop.
Kompensation for hans tics var ikke noget han fik,
han fik kun en plads på anstalten, da det slog klik.
Grunden til at jeg mindes min farfar efter alle disse år,
er fordi at den plads han havde, det er nu der, hvor jeg står.

Nok står jeg ikke på fabrik men derimod på kontor,
det er ikke møtrikker jeg skruer på men sætningers ord.
Det er dog den samme mus jeg holder om hver eneste dag
og snart kan mine fingre heller ikke lette deres tag.

Jeg frygter, at jeg ikke kan komme til at give hånd til min ven
eller komme til at kærtegne min kæreste igen.
Nok har meget ændret sig siden min farfar han var på job,
men vanrøgten af mennesker er endnu ikke bragt til stop.
Jeg råder mine kolleger til snarest at give slip,
inden deres greb kun kan løsnes med et kirugisk klip!

hald – Digtsamleren

Jeg har spist mit armani jakkesæt – digt af Janus Christian Hald

Hændernes Helvede – Digt af Janus Christian Hald