Du krøllede kvinde
jeg må have dig
under min hud
og sno dine lokker
om min pegefinger
indtil det bliver lyst igen
For jeg kan ikke bære mere
af den der virkelighed
og at vi to er så fandens
forkerte

Du snakker om månecyklus
og kvindecyklus
og jeg må kysse dig
på inderlårene
så du tier stille
og glemmer vores verden
og alt hvad den tilhører
Som kærester og kærlighed
og alle de bundne forhold
vi har lænket os fast i

Du hvisker sætninger
om sange af tynde piger
der aldrig får bryster som dig
og det er sandt
Du er helt perfekt
og jeg må gå nu
for jeg skal lave mad
og du skal på arbejde
og tiden er forbi
igen

Men vi kommer tilbage
til de duggede lagener
for jeg har blonde krøller
mellem fingrene
og vi er ’’Den Store Kærlighed’’
in spe

ceciliesund.dk