Vi stirrer ind i de uendelige skyer
svømmer i virtuelle kontinenter
og galoperer på vilde keyboards
med bitz, bots og dots
i hvert et aftryk
uden at føle
et rigtigt
indtryk

Vi har brug for et indryk
af kærlighed til livet
til oplevelsen
momentet og fantasien

Sæt os fri

Lad os ride
på tidens bølge af sansefyldte eksplosioner
fra skød, til bryst, til mund
mellem kys og perler af brændende sved
Lad os føle
hvor drømme de brænder op
og intet er klart
med patroner af ord

For det er kun i os selv
at fjenden bor

Mørket falder på
og nærmest som en dans
modelerer kroppen sig som sand
blæst for følelsernes magi
er den fanget i skrig

Lyset tændes aldrig igen
for blodet har gjort dig blind
Nu taler du om et oprør
ser fjender i venner
og har mistet farvenes toner

Fortæl mig, at du kan se på mig
uden at mærke dine indre cykloner
Fortæl mig, at vi er større
end raseriets ruiner

som et glimt af min evige længsel

er nedfældningen af mine tanker

et åndehul i mit indre fængsel.