kærlighed – Digtsamleren

Reklameskibene – Digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 19 Jun 2023 14:09:14 +0000

Reklameskibet sank for cirka hundrede år siden,
Men der er blevet bygget flere hundrede med tiden.
De sejler med stadig større og stærkere styrke.
Mens de forsyner de patologier, vi vil dyrke.
Overforbrug i form af Nikes og Pumas gummisko
Lægges til lasten og sælges snart til de reklametro,
Som allerede hujer og hajer ved havnens bassin,
Så man tror, man står med tilbudsstormere i Magasin.

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig op.

Se bagmanden bag skibets ror har været ret så snu,
For der sælges kun to par sko, som let går itu.
Fra højtalere høres nu i skibets kommende havn,
Det budskab som skal gøre alle den allerstørste gavn:
”Hvem vil dog købe noget fra en normal butik?
Man skal have det unikke, så man selv virker unik!”
Massen, træder, skubber og maser nu hinanden ihjel,
Da alle vil have et af de to par sko for dem selv!

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig op.

Med skinnede neonskilte og til McDonalds jingle,
Stævner skibet ind med et dæk skabt af en kæmpe Pringle.
På dækket står en mekanisk Kim Larsen og synger for en femmer.
Bag ham ses skønhed og genmanipulerede lemmer.
Fra den drivende drøm går Leonard Cohen i land.
Han giver noget til havnens overlevende mand,
Det er skoene… Men vent! På Cohens – der er en stribe!
Og hermed grunden til at vente…
på reklameskibe!

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig nær.

Jeg har spist mit armani jakkesæt – digt af Janus Christian Hald

Michael Juhl Svendsen — Mon, 12 Jun 2023 13:58:33 +0000

Med tre jordnødder som garniture
Man kan vel stadig lide luksus.
Jeg kunne håbe min var søn her.
Men jeg solgte ham for nødderne-

-Sødmesødt
jeg fik tre, han er to værd.
Vanvittigt Værdisætning.
Men salgsteknikken sælger.
Lidt gammelmandsgrøde.
Den går glat igennem-

-Man glemmer ikke professionen
Glat tøjet, smil, Smil SMIL!
HAHAHAHAHAHAHAHAHA!
Grin af hans jokes! vis gummerne!
Giv HÅND ——————- Tryk TIL!
-Til taberen tror han har vundet.

Vidunderligt!
Hvad man lærte af læren
Stk. 1. Vær prangende pæn
Stk. 2. Vær godtroende god.
Stk. 3. Vær rivende resolut
-Og salget er slut!

Surt krakket kunne komme
kammeraterne kredsede,
Kradsede og krakelerede
i værdipapirer der blæste på børsen

Gad vide hvad de vrider i dag?
Salg af klima kvoter pr. kiloton?
Banal Bolig spekulation?
Klassisk Credit Defoult swap?
Hvorfor sidder jeg stille?

-Fordi jeg ikke stilles tilfreds!
Stilsiddende stilletænkende
Sætter jeg tanke i næste
PROJEKT!

PROKLAMATION!
Til alle vildredede
Børsspekulanter
Og andre
Kværulanter:
(Brugtvognsforhandlere)
Som søger
fed Fed FED!
Forrentet
Forretning
-Ring i min retning
Gode råd kan i hyre
Hvis i vil gøre verden dyrere!
For hvem ved bedst?
Djævlen selv
Eller vor herre til hest?

I mit næste liv – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Mon, 03 Sep 2018 13:31:07 +0000

I mit næste liv
vil jeg gå til venstre
i stedet for til højre
for så vil vi måske mødes
på et bedre tidspunkt
Og du vil kaste dig
ud i havet imens jeg
tegner min kærlighedslinje op igen
og mærker lyset tatovere sig
ind i mit hjerte
som en slags påmindelse om
at jeg skal blive ved
Selvom jeg ikke ved
hvad jeg foretager mig
så skal jeg bare blive ved
Og så vil du smile
drivvåd og lykkelig
og jeg vil ikke være i stand til at knække

I mit næste liv
vil jeg sejle
mindst én gang om måneden
og du skal også have lov at komme ombord
så jeg rigtigt kan fortælle dig
om styrbord og mine store drømme
du måske kunne blive en del af
især som du sidder der
og hiver solen ned
og giver mig alt
hvad jeg overhovedet kunne ønske mig

I mit næste liv
ønsker jeg mig
en altan med udsigt
hvor vi kan drikke kaffe
og tale om politik og kultur
og om hvordan du betager mig
Og bagefter vil vi gå tur
langs en strandpromenade
som ægte turister
fordi alle skal se
hvor glade vi er
for hinanden
selvom vi godt ved
at vi allermest vil virke
opkastfremkaldende
Men sådan er der jo så meget, som er
og på den måde er vi jo
allerede godt integrerede
i den kollektive følelse af samhørighed
og har man så ikke peaket?

I mit næste liv
ønsker jeg mig
øjeblikke hvor vi griner
uden at vide hvorfor eller
hvordan vi slipper af med
rødvinspletten på din hvide skjorte
og det vil slet ikke gøre noget
Du vil slet ikke være sur
for det er livet for kort til
blev vi enige om
da vi åbnede flaske nummer to
og skålede for flere dage
med solskin og frihed
og ingen mareridt
hvor vi er ansigtsløse eller dør

I mit næste liv
ser jeg gerne
at du sidder lige her
ved siden af mig
når jeg græder
fordi jeg dummede mig

I mit næste liv
vil jeg danse med dig og købe dig dén øl
Jeg vil kysse dig og kramme dig og vise dig
alle mine hemmeligheder og yndlingssteder
Alle de ting, jeg ikke kan få nok af
Jeg vil bære dig og smage dig
Elske dig og berige dig
med alle dine yndlingsting
Jeg vil fortælle dig igen og igen
at du er et af mine yndlingsmennesker
og at ordet yndlings ofte blive misbrugt, men
i dette tilfælde er det helt oprigtigt og slet ikke overfladisk

I mit næste liv
håber jeg
at du sidder her
og tager mig i hånden

I mit næste liv
lover jeg
at gøre det bedre
i mit næste liv

Der kommer en dag – Digt Af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Fri, 11 May 2018 15:42:24 +0000

Der kommer en dag
hvor vi vil grine af det hele
Hvor mit knuste hjerte
vil være helt
i dine hænder
En dag vil vi sidde
med ryggen mod muren
og suge solskinnet ind i vores sjæle
imens vi taler om alt dét
vores drømme er gjort af
Der kommer en dag
hvor duften af vådt græs
vil minde os om uovervindelighed
og gøre os vibrerende kåde
Hvor vi kan bruge vores sorg
som grundsten i vores videre færden
Hvor jeg vil hive minder frem
og smile oprigtigt, fordi det føles
godt

Der kommer en dag
hvor vi kan se tilbage
på alle vores dumheder og uforsigtigheder
og faktisk være okay
fordi vi trods alt er blevet
dem vi er
Der kommer en dag
hvor vi vil le
så blomsterne springer ud
og vækkeuret går i stå
Hvor én ulykke kommer alene
fordi vi er blevet mestrer
til at afværge og forebygge
Og en dag vil jeg fange solen
i mine hænder og kaste den
mod dit grædende ansigt
imens jeg fortæller dig
at vi snart vil kunne bruge øjeblikket
som noget værdifuldt og du vil
ryste på dit hoved og græde endnu mere
men du vil ikke kunne skjule
den lille smule af lykke
du gemmer i dine mundvige

Der kommer en dag
hvor mørket ikke kan nå os
og når det os alligevel
så går vi bare ud i lyset igen
Der kommer en dag
hvor jeg er blevet bedre
til at håndtere min smerte
og bruge den som årringe i min vækst
Hvor vi graver kartofler op
uden at blive solskoldede
imens din mor kommer med iskold lemonade
og en øl til dig
Der kommer en dag
hvor det føles som om
vi aldrig var gået i seng
og vi vil tage endnu en drink
imens vi ubesværet når
Whitneys høje toner
og ønsker vores ekskærester lykke
også selvom de maltrakterede os

Der kommer en dag
hvor vi hviler så meget
i os selv
at vi ikke finder det stressende
at grine og græde
på en og samme tid
På samme dag
Samtidigt
En dag vil vi aldrig
mangle kaffe eller penge
for vores økonomi vil være så kedelig og flydende
at vi ikke behøver at bekymre os
En dag vil vi kaste guld
efter vores børn
for at få dem på højskoler
så de kan blive intellektuelle individer
med hang til musik eller litteratur
Der kommer en dag
hvor vi vil græde
når Det er så yndigt at følges ad
beklæder kirkernes spir
og det vil være okay
og det vil være forventeligt
for jeg vil altid være følsom
og vi vil altid have kleenex med
i tilfælde af poetiske hverdagslinjer eller
brud i asfalten

En dag vil vi se tilbage på vores ungdom
og blive sentimentale og rørstrømske
imens vi deler en snackkurv
og sætter hatten på skrå
fordi vi faktisk gjorde det
Fordi vi rent faktisk gik hele vejen
Og mit hjerte vil slå
endnu hurtigere
når du sidder dér
ved vandet og stråler
og holder hele min verden
i dine hænder
fordi jeg var modig nok
til at give dig det

Der kommer en dag
hvor vi vil smile af det hele og
være lykkelige over
at vi turde at
give slip
på kontrollen
og satse hele butikken
Der kommer en dag
hvor du vil stå med mit hjerte
helt og bankende
imellem dine hænder
Og det er skræmmende
på en måde, der gør
at jeg glæder mig

Kærlighedens virkelighed – digt af Kristina munch

KristinaM — Fri, 14 Apr 2017 15:21:35 +0000

At lære at elske på ny
At se verden gennem et voksende øje
hvor alle romantiske drømme
blot var barnesindets flugt fra os selv
Vi troede at kærlighed var en uselvisk følelse
men i virkeligheden må den være selvisk
for at være hel
for ingen kan fylde hinanden op
med andet end illusioner fra barndommens svigt

Livets Åbne Hånd – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Wed, 08 Feb 2017 16:11:29 +0000

Jeg er en splittet sjæl
med hang til rødvin, kaffe
og digte om smerte og frihed
imens jeg prøver
at gemme mig i mørket
For mine følelser er ofte grelle
men røde som en ungpige-
-mund
der søger bekræftigelse
de mest mærkelige steder
Når det bløder
Når det drypper
på den uoverstigelige mur
der er min fremtid
Den jeg ikke kan se
for bar træer
der svajer voldsomt i vinden
der er mine tankespind
en tidlig mandagmorgen

Jeg leder efter noget
jeg ikke ved, hvad er
Noget, der dufter
af Svantes lykkelige dag
og røde tulipaner
Noget, der ligner hjerteformede
skyer og erotiske beskeder
på de duggede spejle
Men jeg vil samtidig ikke
risikere at finde alt
dét, jeg ikke kan få
for fortiden puster mig i øret
som en spøgelseshistorie
jeg bliver ved og ved og
ved med at fortælle mig selv
Som en ridse på en LP
En blist på tungen
Såret, der klør midt om natten
Jeg vil ikke være bange

Jeg vil ikke dø endnu
Jeg kan ikke omslutte mig
af vin og druer
som en anden ægyptisk gud
Men jeg vil bare ikke lide
mere virkelighedsnød
Jeg vil ikke fortsat være
en katastrofe
og
jeg vil ikke være streng
men
Jeg vil have alle landsindsamlingerne i min lomme
Som en slags arveforskud
Som et plaster på såret
Men børnene græder og
bølgerne bruser udover det hele
Tager mine grimme følelser
med sig i døden
når de hæver sig
Som maveskindet over mine ribben
Så æd mig
for fanden
Eller lad mig spise
af livets åbne hånd
imens jeg dypper
mit hår i druernes saft
og venter på
at nogen kommer mig til undsætning
For jeg kan ikke holde ud
at være splittet mere
Jeg vil kysses ud
af min dvaletilstand
Kald mig Snehvide, Tornerose eller bare idiot
Og plant mig så i din have
som en forglemmigej
med mutante træk
og søndagskaffeabstinenser

Jeg vil ikke dø

Jeg er kærlighed – Digt af kristina munch

KristinaM — Sat, 21 Jan 2017 10:36:37 +0000

Jeg er kærlighed
Skabt til at elske
med hver eneste celle i min krop
ind i hver eneste celle af din krop
Kærlighed er mit fundament
for hver en drøm
for hvert et ønske
og al inspiration
Og jeg ser dig
Stjernestøvet i dine øjne
som tusindvis af funklende krystaller
reflekteret af din sjæl
Og jeg hører jeg
din stemmes harpeklang
spillende på strenge
fra sort til hvid
og alle farverne imellem

Jeg er kærlighed
Det er min gave
Det er min forbandelse

Tag mig med – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Fri, 13 Jan 2017 19:46:35 +0000

Jeg er fanget
i et bur af mine
egne ribben
Et gammelt hulrum
jeg ikke kan finde
en måde at komme ud af
Så tag mit slidte hjerte og tag
min brugte sjæl
Tag mig ud på den anden
side af poesibøger og rødvinsånde
Tag mig helt derud
hvor du befrier min vejrtrækning
og slår mig itu
Så jeg igen kan dulme bagved
ribben og åndedrag
og det blod, der løber
fra det åbne sår
der er det transplanterede organ
jeg prøver at integrere
i det kaos fagfolk kalder
kroppen
Mit forliste museum
Bysten over alle byster
Mit navn på en guldplatte
Forglemmigejerne
findes ikke her
Jeg transformeres langsomt
til et eksalterende organ uden
et sted at bo

Jeg ved snart ikke
hvad jeg skal
tro når mit legeme går i opløsning
som valmuer i vejkanten
Jeg ved snart ikke
hvad jeg skal
gøre når den ekser
som rustne fjedrer i regnvejr
Jeg ved snart ikke
hvor jeg skal gå
hen når jeg ikke kan gå mere
Den lille pige med svovlstikker og ømme tæer
Den lille pige med det store hjerte
der banker sig selv i stykker
Den lille pige, der er for lille
til følelserne, der gemmer sig
i buret af marv og knirkelyde
Så tag mig
og spred mig ud over markerne imens
jeg dør som snefnug i solskin
Tag mig med
væk som mørket i natten
der bliver ved og ved og
ved med at være den insisterende
kraft i mine ord
når jeg råber på dig
Be’r dig tage mig helt derud
hvor vi ikke kan bunde og jorden
først er giftig
når vi har fundet et helle

Tag mit hjerte og tag min sjæl
Hiv mig
ned i dybet
Over på den anden side
hvor solen er så rød
at jeg kan male valmuerne som grafitti
eller flette kranse
vi kan bruge som dekoration
på vores gravstene
Så vi har noget pænt at kigge på
når vi kommer igen

Pigehjerte – digt af Kristina Munch

KristinaM — Fri, 02 Dec 2016 05:05:28 +0000

Der findes i sindet
en sammenkrøllet pige
der giver sit hjerte
når hun hviler mæt
med arme omkring sig
der varmer blidt
når lysten er stilnet
og kroppene tæmmet

Lullet ind i drømme
gør det ingenting
at det er væk i morgen
som en fjern erindring
når nuet er trygt
og ligner en spejling
af kærlighedens ansigt

Når der findes et hjem
for hjemløse hjerter
begravet i dufte
af hud og sex og kærtegn
på et alter af længsler
svøbt i illusionernes
fatamorgana dans

Der når morgengryet gror
og døren atter lukkes
går hvileløst omkring
for at søge sit hjerte
der generøst blev lagt
i favnen på en mand
som aldrig tog imod det