Og så snakker alle om den skyfri himmel
der åbenbart symboliserer lykke
hvor regnen er en undskyldning
for at være deprimeret
Men mit sind er altid gråt
der er intet der er skyfrit
Hvis endelig det sker
skal jeg nok formå
at ødelægge det igen

Og alle de snitsår jeg lavede
mens jeg kiggede ud af vinduet
og mine naboer trak gardinerne for
fordi jeg stirrede igennem dem
De brænder og svier og ætser
for alle de kemitimer
jeg har pjækket fra
fordi mine partikler
gav stød

Ligesom synet af ham
og tanken om alle de noter
jeg skrev og brændte
og skrev og brændte
og kastede bort og begravede
fordi han aldrig måtte se dem
og jeg ønskede at glemme dem
Som de evindelige skyer
jeg forsøgte at ryste af mig

Cecilies blog her

Men det stopper der
og jeg tror nu nok
det ikke vil starte igen
så jeg tænker ikke på dig
jeg forbrænder og fortrænger
men får så tankerne tilbage
Husker på hende
og hendes
”ja” til dig

Jeg så dig vende mig ryggen
flytte ud i det blå
tage din sølvring på
og banke mig i panden med den
Mærkede dig spidde mit bryst og sulte mig
tage hjem og glemme mig
som om jeg
bare var endnu
en tankestreg

Jeg mærker en genkendelighed
i stanken af min
dårlige samvittighed
Hvorfor har jeg en svaghed
for din urimelighed?

Jeg tager mig selv
længere ind
i de forrige gaders
komplekse lys
I en mild ekstase
af støvfnug
forbipasserende
mine mørkmalede læber
i et lyskryds tegnet ind
på mit ansigts kanter
med en permanent tusch

Gående ind og ud af
sorte huller og
endeløse kloakkanaler
med rotter som følgere
og edderkopper som sidedansere
til den sang jeg synger
inde i mit hoved
sammen med alle dem
der heller ikke kan synge
eller tænke
på andet end vægttab
øjenvippebukkere
stiletter og højtaljede skørter

Flyver op på asfalten
tigger penge hos en mand
i et kulsort jakkesæt
der føltes som silke
mod de ru fingre jeg har
Jeg blev skubbet væk
og busserne kørte
Larmende
regerede de byen
og havde alles opmærksomhed
på deres tidspunkter
ankomster og pauser
taget ud af
en britisk film
røde som stoppet
på mine læber

Røde som blodet
på mine hænder

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/08/21-08-2012.html

Kan jeg trække dig væk
fra de skrigende pigestemmer
ud i en atmosfære
hvor alting står stille
Selv vores vrede ord
og mine onde beskyldninger
Kan jeg
få dig til at glemme alt
og starte forfra
med at kysse mig
Du må hjertens gerne
glemme tungen
og bare bide mine læber til blods
det er fint nok
helt ok

Kan jeg nå at fange dit blik
blandt menneskefærd og dubstep
danse mig igennem mængden
og hoppe frem mod dig
stirre på dig indtil du
accepterer og trækker mig væk
svinger mig rundt i cirkler
gør mig rundtosset
får mig til at grine
og hælde mere rom og cola
ned igennem halsen
Kan jeg
flette fingre med dig
mens alting blinker
så det ligner at folk
danser i slowmotion
Lade musikken fade ud
og alting
falde
ned

Kan jeg
presse aftrækkeren i bund
og se dig falde på knæ
uden at
fortryde

ceciliekristensendigte

Lad bare regnen falde
Piske vejen til med gråd
Lave huller og buler og sår
Der kun kan heles af
sorttjente vejarbejdere
uden en gyldig licens
som heller ikke betaler licens
og som ikke ved hvad
det vil sige at
drikke sig i hegnet
på en onsdag

Lad bare skyerne komme
og mørklægge naturen
således at alt der før var grønt
bliver sort eller gråt
Som om vejret pludselig
blev deprimeret
og fik en besynderlig lyst
til at drikke sig i hegnet
på en ellers så dejlig
onsdag aften

Lad solen titte frem
og brænde huden op
på ethvert ynkeligt barn
hvis forældre ikke har råd
til faktor 20
og derfor må smøre ungen ind i
kopattesalve og håbe på
at det holder skoldningen væk
mens de bruger de sidste 30 kr
på en papvin
nede fra fakta
så de kan drikke sig i hegnet
onsdag aften

Lad bare tordenen brage
og lynet spide sig ned
igennem taget på kirketårnet
hvor klokkeren sidder og sover
tålmodigt venter på
at klokken slår midnat
Men ilden starter ikke
han vågner blot og
drikker en slurk af sin brændevin
natten til torsdag
forhenværende onsdag
i henrivende, smukke
Stenstrup

Dér indser han
at hans stilling
for længst er blevet erstattet
af nutidens teknologi
Så han tager
endnu en slurk
og går til ro
med regn
i hovedet

ceciliekristensendigte.blogspot.com