litteratur – Digtsamleren

Tiden er til – Gæstedigt af Frank E. Larsen

Michael Juhl Svendsen — Sun, 20 Nov 2016 13:10:31 +0000

tiden er til

tiden er til at deponere sit intellekt i en bankboks
sammen med atomaffaldet
for foden af bjerget
hvor de fra toppen løber de andres maraton mod bunden

tiden er til at sætte sin moral i banken
som banker renten nedunder nul

tiden er til fortiden, til pensionsopsparinger
nu som i fremtiden graves op og overrasker måske
fascinerede kulderystende og tænderskærende cyborger

tiden er til sorte tal på hvid baggrund
og ikke til at tale med hinanden
eller kun i ensomhed fra intercom-installerede kister

tiden er til dem, der kommer først
og dermed til tiden
tids nok til at vinde nok i sig selv og det hele

tiden er til blændende blingbling
byens projektører lyser på mig som lyser tilbage
da min overflade endelig, endelig fejres

tiden er til tolkninger af tegn som de få
tør lade som om de forstår og dømme de andre ud fra
hensynsløse farvetoner i disharmoni
fortolket i tidens tegn

tiden er ikke til virkeligheden
tiden er ikke til forståelse
tiden er til slutninger
ikke til begyndelser

tiden er ikke til din næste eller næste igen
tiden er til dig og dig alene
som velgører verden med kasserede gaver,
udsondringer af skønåndens egennytte

tiden er til enkeltmandsrevolutioner
udfisende orange paddehatteskyer over touperede isser
gjaldende kældermenneskeskrigs ekkoer
udover globaliserede glansbilledealbum
”det er en velkendt sag – at frygt brænder hjerner af”

tiden er til terror
kun ganske små doser er nødvendige
og tiden er mistænksom ligesom naboen
som også holder øje med dig

og ikke mindst er tiden til børnene
som begynder med at skubbe den foran sig som en gåvogn
indtil de til sidst falder tungt ind i den i slowmotion
og forskræmte og forslåede dømmes voksne

som det i et langt nu går op for
at tiden er til

Command + – Digt af Cecilie Sund Kristensen

Cecilie Kristensen — Sat, 17 Sep 2016 11:51:42 +0000

De røde toge
er fyldt op med urolige mennesker
Mennesker der tripper med benene
der trykker løs på deres skærme
mens deres verden foregår lige der
Mennesker der kigger nervøst rundt på hinanden
der kigger nervøst rundt efter billetkontrolløren
Mennesker der lugter
af øl eller urin eller en dårlig parfume
og har sorg i øjnene og rystende hænder
Mennesker jeg ser mig selv i
fordi min indre uro er altoverskyggende
i den her hurtige by
i det her hurtige samfund
hvor jeg konstant farer vild
i mine fremtidsplaner
og ikke kan finde et eneste menneske
for hvem det giver mening
at være her
lige nu
midt i følelsen
selvom den er ubehagelig
for vi gemmer os
bag vores skærme
så vi ikke behøver at tage stilling til hinanden
eller vores angst eller vores fortid
selvom vi altid kan tage stilling til
Amalies baby eller Løkkes evner til at drikke øl
eller Venstrefløjen vs store huse
det er så
trættende
med meninger på Facebook
og al den stilhed i virkeligheden
hvor ingen tør
råbe rigtig højt
fordi skærmen er vores skjold
og tastaturet vores sværd
og pludselig er vi alle modige nok
til at løbe ind i blodbadet
Der kan man kaste sten
i sit eget glashus
for intet går rigtigt i stykker
command + z og
alt er godt igen
command + c og vi gør det hele igen
enter enter enter
de skal have det hele
voldtægtstrusler og familiemord
kritik af børneopdragelse
kritik af statusopdateringer
og når der er for mange der er imod din mening
så sletter du bare dine ord
så er de væk og
du er reddet
alt er godt
og du kigger op
på de andre i toget og ser
at ingen kigger på dig
selvom du lige har skrevet til Özlem
at du kender hendes adresse
og har indsat en passende pistol-emoji
så du er tilfreds
for ingen kan ramme dig
og dine tastaturevner

Command + q

Skammekrogen – digt af Cecilie Sund Kristensen

Cecilie Kristensen — Fri, 19 Sep 2014 08:37:01 +0000

Kantede skammekroge strækker sig
ned over mit tomme ansigt
og kvæler al min fantasi
Mine minder, mine drømme
og omfavner mig
hviskende
at jeg er ’’such a tease’’
og ikke fortjener flere chancer
når bare jeg vil have det sjovt
som alle andre

Det er grimt
at være en medløber
og skjule sandheden bag
smil og tårer og fake fortrydelse
når alle nætter består af
at få dem til at ville have mig
så jeg kan få lidt selvtillid
og derefter gå min vej
fordi jeg alligevel ikke tør

Jeg er et ’’sidst-i-folkeskolen-individ’’
i min logik
Der brænder broer i søvne og
sutter pik i drømme
og jeg ville ønske
at jeg var en anelse speciel
så jeg også kunne drikke hver dag
eller ryge tynde cigaretter
ingen kendte navnet på
mens jeg sad på min altan
fyldt med blomster og visnende
kærlighed

Men jeg er inden for rammen
i mit polaroid-agtige liv
hvor jeg slørret og mat
står op og går i seng
hver eneste åndssvage dag