Photo By Bastien Vaucher

Jeg ville ønske at de der
fribytterdrømme var mine
At jeg længslede lidt
efter den der forførende frihed
At jeg brød mig om at befinde mig
på havet og på øerne
og leve hver eneste dag
som blev jeg ædru i morgen

Jeg ville ønske jeg kunne
give dig den tilfredsstillelse
at være lidt mere som dig
Lidt mere den frie sjæl
flyvende over mørke bølger
med en flaske i hånden
og et ar over øjet
råbende mod vinden

Jeg ville ønske jeg ønskede
at blive din flyvende sjæl
og at min lejlighed i midtbyen
ikke var så fandens sikker
At jeg kunne komme væk
fra den der travle hverdag
og væk fra de lysende skærme
og endelig blive fri

Hvis nu bare jeg kunne
nyde at være derude
og på den måde kunne følge med dig
Hvis ikke jeg var så fandens optaget
af at følge med alle de andre
så kunne vi måske
Men kun måske
blive frie eksistenser
Sammen

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/10/20/frie/

Og så snakker alle om den skyfri himmel
der åbenbart symboliserer lykke
hvor regnen er en undskyldning
for at være deprimeret
Men mit sind er altid gråt
der er intet der er skyfrit
Hvis endelig det sker
skal jeg nok formå
at ødelægge det igen

Og alle de snitsår jeg lavede
mens jeg kiggede ud af vinduet
og mine naboer trak gardinerne for
fordi jeg stirrede igennem dem
De brænder og svier og ætser
for alle de kemitimer
jeg har pjækket fra
fordi mine partikler
gav stød

Ligesom synet af ham
og tanken om alle de noter
jeg skrev og brændte
og skrev og brændte
og kastede bort og begravede
fordi han aldrig måtte se dem
og jeg ønskede at glemme dem
Som de evindelige skyer
jeg forsøgte at ryste af mig

Cecilies blog her