Det er grimt
at være en medløber
og skjule sandheden bag
smil og tårer og fake fortrydelse
når alle nætter består af
at få dem til at ville have mig
så jeg kan få lidt selvtillid
og derefter gå min vej
fordi jeg alligevel ikke tør

Jeg er et ’’sidst-i-folkeskolen-individ’’
i min logik
Der brænder broer i søvne og
sutter pik i drømme
og jeg ville ønske
at jeg var en anelse speciel
så jeg også kunne drikke hver dag
eller ryge tynde cigaretter
ingen kendte navnet på
mens jeg sad på min altan
fyldt med blomster og visnende
kærlighed

Men jeg er inden for rammen
i mit polaroid-agtige liv
hvor jeg slørret og mat
står op og går i seng
hver eneste åndssvage dag

Politik er ikke den værste skuffe
men hold kæft hvor er den rodet
Der findes ingen mennesker til højre
og venstre har brugt den sidste krone
Selv kan jeg tælle til ti
men ikke fable om nogen
selv om alle bogstaverne
er sømmet til mit hoved

De siger vi er mennesker
at vi alle er lige
men hvorfor kender alle ikke smerten
ved livremmens kile
set i bakspejlet er kun en flakker
der lytter til sit hjerte
rigtig rig

De som frygter døden
lænker sig til livet