luder – Digtsamleren

København, din skøge – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Tue, 07 Apr 2015 18:25:10 +0000

Jeg følger dig rundt i gaderne
på brosten og på fliser
du er min skøge,
min smukke natsværmer
og jeg suger alt ud af dig, som var du et rør
i min iskaffe
og du er våd og kold og jeg elsker dig
ligeså højt
som min løn
der giver mig mulighed for at ødsle mine penge,
bruge dem på dig
så du ikke dør
du må ikke dø
aldrig nogensinde.

Du er det bedste jeg har
når solen skinner og du er så forårskåd
at du kan sælge mig is og alt for dyre drinks
fordi du kender de rigtige steder
og jeg har lyst til at ruske i dig
få dig til at komme
udover min sørgelige sjæl
fordi det også bliver vinter igen
og jeg vil have dig
som du er nu
hele tiden
og med ukrudt, lugt og byggeri
i dit hjerte
jeg tager dig for den du er
når bare du ikke opgiver mig og mit håbløse rod
der vil elske med dig
råbe dit navn, igen og igen
imens vi vælter os i kultur
og du lover mig at forny mit årskort til dit palads
der er din dansende hverdag
din liderlige trummerum
der lever af min uforbeholdne kærlighed.

Det er ikke et sekund for tidligt
når du sælger dig selv
for min skyld
når jeg boltrer mig rundt i dine herligheder
som hemmelighedsfulde kys
som var de den forbudte frugt
fordi jeg skal tidlig op i morgen
fordi det kun er tirsdag og du lokker
med dit livemusik og de kulørte lamper
og så er jeg slået hjem
og må overgive mig til dine skørter
som en hundehvalp
der slikker og slikker
til sidste dråbe er væk og så blev det onsdag
og selvom jeg burde have dårlig samvittighed
over at bruge dig,
du underskønne afrodisiaka,
så gør jeg det igen i morgen og i næste uge
fordi du kan holde til det, skat
du er trods alt en by med godt ry
København.

One Dollar – Af Cecilie Kristensen

Cecilie Kristensen — Fri, 28 Mar 2014 09:29:38 +0000

Demonstrative tankestrømme
snor sig imellem linjerne
i Drømmefakultetet
og tømmer mit sind
for kedsomhed
når alting bliver så illustrativt
og ser ud
som en Lana Del Rey video
mens jeg læser
om kvinder og strande og mænd
der betaler for et stykke kærlighed

Men rotterne løber hjulene tynde
og lader medicineringerne komme
mens udryddelsen af mænd
bliver ved med at være et mislykket forsøg
på at skabe en bedre verden
hvor fisse ikke er en vare
og pik ikke er en undskyldning
for at bestemme
over andre

Og de sulter i dagevis
mens halsen bankes hård
og mandlerne skubbes
ned i lungerne
så de kan tørste for evigt
i deres gitterbure
hvor drømmene for længst er passé
og lydene aldrig helt hører op
Men heldet er med dem
hvis de drukner i mørket

Men hannerne forsætter ufortrødent
med at søge sikkerhed
i hendes rystende arme
og kommenterer ikke
rotternes åbenlyse stereotypi
selvom det er tydeligt
at det er der de har deres personlighed fra
Men hvordan skulle de kunne se det
med hænderne for øjnene

Og jeg må ærgres
over at verden ikke har forandret sig meget
siden 50ernes voldsomme øjenbryn
og one-dollar sedler
mast ind i munden på hende
så hun får læbestift på tænderne
Det er helt det samme
bare en anelse mere
ignoreret

Blog

7/1/13 – Cecilie Kristensen

Cecilie Kristensen — Mon, 07 Jan 2013 21:23:11 +0000

Mens jeg vandrer igennem Skelbækgade
og ser hvordan kvinderne hænge i poser
i hver eneste blinkende gadelygte
mærker jeg vinden blæse kokain
rundt fra hjørne til hjørne
uden så meget som at spørge mig
om jeg skal samme vej

Blæsten rykker poserne fra side til side
mens tårerne drypper igennem
og danner vandpytter på vejen
hvor i man kan læse
hvorfor gråden er så skinger
at end ikke jeg selv
kan holde den ud

Knuste glas smelter sammen med asfalten
Jeg vader rundt i skårene
lader varmen fra blodet sive stille
op ad mine nøgne ben
mens skuddene flyver langsomt
forbi mine blege øjne

Rundt om hjørnet ligger han sammenkrøllet
og venter på hun kommer forbi
for at rede ham fra de skrigende gader
som han for længst er blevet døv for
og nu ligger og græder i
fordi han aldrig rigtig
ku’ blive blind

14/9/12 – Cecilie Kristensen

Cecilie Kristensen — Fri, 14 Sep 2012 13:59:05 +0000

Jeg vil gerne fortælle om hvordan du
griber mig og fortærer mig med
ord der slynges rundt om mine håndled
Vækker mig til live, selv
efter dyb dyb søvn, selv
efter en hel flaske
af husets fineste

Om hvordan vi gang på gang
forsøger at ødelægge hinanden
og gøre os afhængige af hinanden
med porcelænstallerkener der knuses
og vinglas der knækkes
fordi vi ikke kan bære
at noget fungerer

Jeg vil gerne fortælle om alt det
du gør ved mig når natten er mørkest
og stjernerne lyser kraftigst
Hvordan du fører mine hænder
hvor du vil have dem hen og
når du flytter min krop til det sted
du synes den fungerer bedst
Men alt vi gør er hemmeligt
og jeg skal holde min kæft

Jeg vil gerne fortælle om når
du fjerner fregnerne fra min hud og
gør mig lys og perfekt
får mig til at skrige af uskyld
og derefter ødelægger det
ved at komme i mit hår og
smide mig tilbage på gaden
hvor vi startede alt dette pis
Lade mig gå hjem alene
med en tilklistret hætte om hovedet
med en revne igennem alt det
jeg i et øjeblik troede

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/09/14912-2.html

[fblike]