lys – Digtsamleren

Menneske – Digt af Kristina Munch

KristinaM — Sun, 10 Sep 2017 07:48:08 +0000

Dans med mig i solen
og gå med mig gennem skyggerne
for jeg er solskin og regnskyer
Tristhed og glæde
Sorg og kærlighed
Frygt og mod
Født i kontraster der lærer mig at være
menneske
med dage hvor vægtskålen vejer tungest
til enten den ene eller den anden side

Mød mig i lyset
Mød mig i mørket
Mød mig i regnbuens palet af nuancer
der pulserer i takt med mit hjertes slag
for hvert af mine åndedrag
der suger livet ind
og ånder livet ud
et sted
mellem drøm og virkelighed

Lys – digt af Michael Juhl Svendsen

Michael Juhl Svendsen — Mon, 10 Oct 2016 19:24:08 +0000

Ørkenen blomstrer
opad evighedshedens hjul
som du smyr rundt om den fugl
der letter fra dine hænder
når du kvæles med decemberlys
frost og blå læber
når vi deler blå kys med blå kærtegn
i en piruet nedad mine drømmes ruchebaner
med udspilet iris der brænder
mens din glød bliver hvid som tung sne
og jeg bliver sneblind

Vi løber og løber
og løber tør for luft
i en metallisk støvregn
over et utopisk metropolis
fuld af sved og rust
men hvor skal vi løbe hen

Som mørt og banket kød
er vi et anker på dyb dyb bund
i et astronomisk ocean som altid udvider sig
med et ekkolod som kompas
Hvem ved hvor vi ender
blot vi ender med et brag

Lad os være mørket der drukner i lys
Lad os være lyset som kvæles af farver

Tilbage til stenalderen – Digt af Kristina Munch

KristinaM — Fri, 04 Jul 2014 12:58:54 +0000

Kastet tilbage til stenalderen

og så lige midt i mens

jeg sad og pudsede

min blankpolerede overflade

som jeg troede reflekterede sollysets stråler

ud til alle verdenshjørner

og ind i marv og ben

Kastet tilbage til stenalderen

et uopmærksomt øjeblik

hvor en tilfældig ridse i lakken

sugede lyset til sig

og lod mudder trænge gennem

som jeg snublede i

og faldt på knæ

Kastet tilbage til stenalderen

og må starte forfra

opfinde nye måder at pudse på

nye midler at pudse med

for at få mudderet ud under fladen

og op i lyset

i en symbiose af mørke og mig

Magi – Cecilie Kristensen

Cecilie Kristensen — Mon, 03 Jun 2013 09:20:15 +0000

Ovenpå byens rytmer
flyder væbnede håndtegn
sammen med bidende øjne
der skriger på eksistens
i nattens sure opstød
Hvor jeg faldt sammen
på gruset mellem råbende folk
og græsset dansede og dunkede
under mig

Her fløj støvet
alle vegne det kunne komme
og flasker sprang i luften
bag campingvognen
under en ølkasse
for længst tømt for indhold
uden en dråbe tilbage

Tørheden stak i min gane
mens min tunge fandt vej
ind til din og vi
rejste os og dansede
ned mod stjernerne
hvor havnen startede
og lyset eksploderede
når vores fingerspidser mødtes

Lanternerne fløj
oppe over vores hoveder
og vi strakte armene efter dem
for at fange eventyret
og blive taget væk fra denne virkelighed
Disse kommende tømmermænd
der hiver os tilbage fra magien
og lader os fortryde alt det
vi ville leve evigt på
i nat

http://ceciliesund.wordpress.com/?p=1797