Du bankede al livet ud af mig
viste mig frem for alle du så ned på
Deres ansigter lyste af lykke
da de så at én var i stand til
at klemme magten ud af os
Selv i krisetider
som disse

Du råbte mod alle mændene
hvordan jeg havde fået dig til
at kravle rundt i skidtet
De faldt på knæ for dig
og råbte dit navn i søvne
Du smilede og så hvordan
det slet ikke var så svært
at hive magten til sig
Jeg blødte og kaldte dit navn
men det havde du for længst
smidt til genbrug

Du brændte alle lejligheder
smed katte i lufttætte sække
og satte dem til udstødningsrør
mens du grinte os op i hovedet
fordi vi havde mistet alt
og du aldrig mere
ville sulte

Jeg rejste mig fra jorden
og spyttede dig i ansigtet
Og du hang mig midt på havnen
som et symbol på alt det
der en gang var galt
Det som dit folk
nu
skulle frygte