Mød mig i lyset
Mød mig i mørket
Mød mig i regnbuens palet af nuancer
der pulserer i takt med mit hjertes slag
for hvert af mine åndedrag
der suger livet ind
og ånder livet ud
et sted
mellem drøm og virkelighed

Aldrig har jeg betrådt så smukke stier
som på de ben
der til tider
usikkert bærer mig.

Som en rutchebane,
farer energier ind og ud
helt op til skyernes himmelrykte guddommelighed
og helt ned til helvedes flammer
for at stoppe brat op på jorden igen

Men alligevel aldrig
har jeg betrådt så smukke stier
som i min egen urskovs bevoksning
af nye opdagelser
gemt bag et viltert krat.

Aldrig har jeg følt
så meget kærlighed
i min have af ukrudt og roser
uforklarligt
og fascinerende
når det er uden for min kontrol

Og dog sker intet uden grund.
Jeg ved det nu.
Erfaringen lærte mig
at intet er tilfældigt.
kontrol kan slippes og tages i hånden
og dirigeres som et symfoniorkester
spillende
på de fintfølende emotioners strenge
som skaber de toner jeg er.

For aldrig har jeg betrådt så smukke stier
som opdagelsen af at kunne skabe
noderne
til mit eget livs musikstykke: “Simplicitet”
Toner
der vibrerer skingert i min krop
er ikke i harmoni med mig.
Mens de toner
der klinger som frydefulde vibrationer
bliver en node på mit blad.
Dog aldrig har jeg betrådt så smukke stier
som når jeg modigt overgiver mine strenge
til et andet menneskes hænder
spillende hengivelsens melodi
i den viltre have mellem roser og krat

Så hvor har jeg været?
hvor har jeg sovet?
Hvor gik jeg i dvalens tornerosesøvn?

Hvorfor spiste jeg ikke af frugten på træet
men kun af de nedfaldne æbler?

Hvorfor så jeg ikke?
Hvorfor følte jeg ikke?
Hvorfor mærkede jeg ikke?
Hvorfor lyttede jeg ikke?
Og hvis jeg lyttede
hvis stemme hørte jeg så tale?

Hvorfor gør vi mennesker det
vi ikke ønsker at gøre?
Hvad driver os?
Hvad leder os?
Hvad motiverer os?
hen mod de mørke stier
af ubevidst væren
ubevidst handling
drevet af rifter
og drifter
fra mudrede vådområder
af savn og afsavn
svømmende overdådigt
i slørede drømme og håb
fra smerte og sorg
vi stædigt bærer med os
som en tryg illusion
om noget vi kan genkende og forholde os til
og måske endda ønsker at slippe
Eller gør vi?

Løber vildfarne i ring
og jagter vores egen hale
og måske fanger vi den
og bider os glædesfulde fast
Indtil tanken strejfer os:
Hvad så nu?
Så slipper vi halen og starter forfra
for vi kender kun legen med halen
men ikke den uden
Og hvad er vi
hvis der ikke er noget at jage?
Ikke er noget at opnå?
Ikke er noget at løbe mod?

Tomhed
Stilhed

Ser os selv
Mærker os selv
Føler os selv
Hører os selv

FLYGT

Hvis du bliver
forlader du jo livmoderens trygge favn
og der er intet mere at flygte fra
Intet at jage
intet at opnå
intet at løbe mod
andet end at lytte
SHYYY
til stemmen i dit hjerte
til stemmen i mit hjerte
til stemmen i vores hjerter
I live
Vi lever
Vi er

Jeg behøver ingen regnbuepalet
til at male livet lykkeligt
for jeg putter selv min lykke
ind i gråtoneskalaen

Jeg vil bare gerne leve
og se den skønne skønhed
i selv det vissengrønne græsstrå

Jeg behøver blot efterårets nedfaldne blade
til at gøre livet smukt
Vinters nøgne træer
til forårs spiren mod sommers blomst

Jeg vil bare gerne leve
og mærke taknemmelig taknemmelighed
helt ind i mit hjertes kamre

Jeg behøver ingen storslåede tinder
for at mærke livets brus
for jeg lever nu i det der er
i alt der måtte være

Jeg vil bare gerne leve
og fyldes af kærlig kærlighed
til helt almindelige ting

Jeg behøver blot dem jeg elsker
til at leve den kærlighed
for jeg er allerede den kærlighed
i hvert af mine små åndedrag

Jeg vil bare gerne leve